8

Vi sparker onsdagen forsigtigt i gang

Vi sparker onsdagen forsigtigt i gang med en kop kaffe, mens det stadig er mørkt udenfor. Skraldemændene larmer pludselig – efter de nye, kørende plastcontainere – så man ikke længere kan ignorere dem. Ingen har sikkert overvejet den larm, der fremkommer ved kørsel på ujævne overflader og op og ned af kantstene, da de planlagde de nye systemer. Det har været helt andre faktorer, der har været i spil, da de ville spare penge på dagrenovationen. Containeren tømmes nu også kun hver anden uge. Jeg orker ikke at tænke på varme sommerdage …

Faktisk er vi helt klar, men der er plads til overraskelser

Til gengæld er jeg i gang med at tænke på de sidste julegaver. Faktisk er vi klar med de gaver, vi gerne vil give, men der er enkelte, jeg skal have pakket ind. De gemmer sig i en kurv, der står under bordet. De er hjemmestrikkede – og jeg skal lige have pakket dem ind og sat gavemærker på.

Vi sparker onsdagen forsigtigt i gang

Verdens sødeste hund, Oskar, snorker som et tærskeværk lyder

Oskar snorker. Han ligger på et lammeskind og på mit sisaltæppe lykkes det ham meget ofte at få det puffet sammen, så det omtrent bliver en lille rede, han kan ligge i. Så er der varmt og godt og han snorker lystigt og er faktisk ikke til at vække.

Han nyder at være tæt på og holder tilsyneladende meget af netop den plads, for sidder vi i stuen, vælger han ofte at gå her ind og lægge sig, selvom alternativet er en plads i sofaen på endnu et af hans lammeskind. Han henter mig endda om aftenen – eller forsøger, for han kommer ind og stiller sig foran mig, mens han kigger meget sigende på mig. Rejser jeg mig, fører han mig her ind. Han kan lide, når vi er her.

Vi laver aftaler og Oskar opdager ingenting

Mens han snorker, kommer Kenneth herind adskillige gange, hvor vi aftaler nærmere omkring dagens gøremål. Det er vores sidste fridag inden jul, så der er nok af ting på den liste, vi så fornuftigt har skrevet. Vi aftaler hvem, der gør hvad og hvornår. Vi strikker en plan sammen, mens Oskar snorker videre. Så viser jeg Kenneth de små overraskelser, jeg har i kurven. Han prøver et par vanter og passer dem. Så bliver de hans. Selvfølgelig.

Tænk, jeg glæder mig utrolig meget til juleferien …

Jeg får hæftet de allersidste ender, så de sidste ting kan vaskes, inden de skal pakkes ind. Jeg griner virkelig længe af den forestilling jeg har om Annemette, der åbner sin gave. Jeg glæder mig sådan til, at hun og Heidi kommer hjem på juleferie sammen med Irma. Det bliver forhåbentlig nogle dejlige dage, vi kan se frem til og jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg efterhånden også trænger til juleferie. Det bliver så godt.

Jeg er vist på oprydnings- og rengøringsholdet i dag, så mon ikke jeg skulle se af at slippe tasterne? Jeg tror det :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide