Vinterstrik til mig, sagde hunden

Vinterstrik er sådan noget, jeg bruger en del af min tid på. Den rest, der er tilbage, når jeg er færdig på arbejde altså. Så strikker jeg huer, tørklæder, sjaler og vanter i alle afskygninger. Jeg er storforbruger af det hele, når først kulden rammer og jeg er også et af de mennesker, som ser det som en del af min livsopgave, at holde andre med varme. Jeg strikker og forærer væk med andre ord. Også til dem, som ikke ønsker sig …

Vinterstrik til mig, sagde hunden

I dag strikker jeg dog på noget til mig selv. Lange, fingerløse vanter. Jeg har lige strikket nogle tynde, lange handsker til Oline med det fineste lille snekrystal drysset ud over dem. De inspirerede mig, de små krystaller.

Jeg elsker selv LANGE fingerløse vanter og jeg strikker gerne mere end et par hver vinter, for enten slider jeg dem i stykker eller jeg taber dem eller forærer dem væk, hvis nogen viser interesse. Jeg elsker de rigtigt lange af dem. Dem, som går til albuen, hvis jeg vil. De varmer noget så fantastisk inde under en jakke, for de eliminerer alt vind, der kunne tænkes at trække indenfor.

Jeg finder også julepynten frem og får skabt små stykker Alaska til mine vindueskarme. Kenneth griner af mig, for det er simple små samlinger af mos, graner og stearinlys. Ikke andet. De samles enten i store glas eller i skåle, jeg finder frem, så det rækker. Jeg elsker det enkle og jeg elsker naturen, så jeg henter den indenfor denne december i form af små landskaber, der kunne ligne et lille stykke skov i det Alaska, jeg altid drømmer om og hele tiden ser tv om.

Den der tur til Alaska, den kommer du altså til at tage alene!

Kenneth husker sagtens, at jeg bliver som et tvært, fireårigt barn, når jeg fryser, så han har meddelt, at finder jeg nogensinde på at besøge Alaska, skal jeg regne med at gøre det uden ham ;-)

Restestrik er det bedste strik

Jeg strikker vinterstrik af rester. Alle mine rester er fundet frem og i denne omgang er det en stor rulle fiskergarn af ukendt oprindelse, jeg er gået ombord i, men det er et oplagt valg, for slidstyrken er formidabel og mine vanter skal holde til lidt af hvert. Den svarer til Blackhill Chunky Højlandsuld, så bliver de gode, ved jeg lige præcis hvilken farve, de næste skal strikkes i.

Jeg husker noterne denne gang

Jeg prøver at være smart denne gang og derfor skriver jeg noter, for det sidste par, jeg har lavet, er jeg utroligt glad for og dem husker jeg selvfølgelig ikke, hvordan jeg lavede, men jeg tæller og håber, at jeg rammer noget, der ligner nu. De var strikket i rib, så denne gang, skal de være glatte, så der er lidt af skifte med og så skal de være MINDST lige så lange, for det allerbedste er, når de varmer helt op til albuen. Man kan bare ikke fryse så :-)

Jeg regner med, at jeg ikke behøver fortælle dig, at jeg har pillet den første vante op to gange, vel?

Uønsket varmeophobning på absolut upassende tidspunkter

Nå… rigtig god aften til dig – jeg skal ud at koge vand til den te, jeg får hver dag i min pakkekalender fra Oline og Mikael. Jeg ♥ den og jeg trænger til den indre varme og hvem skulle lige have troet det med de hedeture, jeg kan mønstre, men de har det med kun at optræde, når der ikke er brug for dem ;-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.