Tirsdag. Gråvejr. Regn. Kulde. Intet, der minder om sommer, så da jeg falder over dette foto, husker jeg pludselig, at det ikke er frygteligt længe siden, vi var i Provence med skønt vejr og masser af både varme og lys.
Pludselig hang jeg oppe i forruden
På dette foto er jeg optaget af de to ridende betjente, men hvad du ikke ved er, at Kenneth i samme sekund siger “Shit, der havde jeg nær kørt tæerne af Ulla Terkelsen!“, mens jeg lander omtrent i forruden.
Ulla Terkelsen var faktisk brøkdele af et sekund fra at få tæerne mast under Luftskibets dæk. Hun trådte næsten ud foran bilen, da vi passerede hende på Croisetten og det havde gjort mig umådeligt ked af det, hvis vi var blevet skyld i, at Ulla ikke længere ville optræde i mit tv med flagrende, farverige gevandter, autoritet og en fin og begavet humor, så tak til Kenneth for at klodse bremsen.
Det grinte vi lidt af den uge. Ullas tæer …
Man skal opføre sig rimeligt, så derfor ventede jeg
Måske har du ikke skænket det en tanke, men jeg har ikke fortalt om mere end halvdelen af vores tur til Provence. Ikke engang det. Kun lidt har jeg delt herude og det havde en årsag, for vi var på alle måder udfordret på den tur. Vi havde problemer med Luftskibets bremser. Kenneth lykkedes med at blive standset af ordensmagten og fik en fartbøde, han skal glæde sig over faldt i Frankrig og ikke Danmark.
Ud over det, så endte vi i en feriebolig, som på ingen måder levede op til det, vi havde betalt for. Det ville jeg bare ikke skrive om, før det var faldet på plads med det bureau, vi havde lejet boligen gennem. De skulle have en chance for at rette op på tingene, så godt som det lod sig gøre. Det er forlængst i orden og siden er tiden bare gået.
Et område, jeg gerne vil gense
Vi boede i et – for os – nyt område af Provence og jeg har egentlig stor lyst til at dele det herude, for der var så mange, fine kvaliteter ved den del af Frankrig, at jeg har stor lyst til at gense den. I første omgang kunne jeg jo dele via nogle af alle de fotos, jeg har taget. I hvert fald lander vi pludselig i lange januar, hvor det vil være fint med lidt sommerminder.
Der kommer jo altid en sommer til …
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
9 kommentarer
Ida
7. december 2017 at 21:50Ida
6. december 2017 at 21:32Så var din datters cafe-brunch-gave nok en slags reference til den oplevelse – eller..?
Liselotte
7. december 2017 at 15:50Nej, det tror jeg nu ikke, men godt set, Ida :-)
Lene
5. december 2017 at 22:35Godt at alle har deres tæer, og vi vil da gerne høre lidt rejseberetninger her ved vintertide :-)
Liselotte
6. december 2017 at 10:38Der er gode historier at fortælle, men måske jeg gemmer dem til den lange, seje og mørke januar eller februar :-)
Joanna Callesen
5. december 2017 at 14:46Godt vi stadig har vores livsglade Ulla MED tæer
Liselotte
5. december 2017 at 16:45Ja, gudskelov, Joanna :-)
venterpaavinblog
5. december 2017 at 11:59Godt, Ulla blev benået – haha!
Ps. Jeg længes også lidt til sol og sommer, selvom jeg elsker den søde juletid (;
A
Liselotte
5. december 2017 at 13:42Jeg elsker tiden omkring jul, så jeg er tilpas, men sol, lys og sommer, det er jeg altså også vild med :-)