Jeg er gået tidligt hjem

Jeg er gået tidligt hjem. Allerede klokken 15. Jeg kørte mor hjem og bagefter var det lige hjem til ryg-øvelser, for min ryg driller dobbelt nu. Den har altid været sådan lidt skæv og hvad har vi, men stillesiddende arbejde og fysisk omtrent inaktiv fritid dur bare slet ikke oveni, så nu er det på med viljen og i gang med øvelserne.

Det går faktisk godt med de øvelser. Før turen til København, var jeg gået i gang, men jeg kom fra det igen og det skal altså gøres dagligt, hvis det skal gavne, så jeg har taget ja-hatten på og er igen i gang med at træne til en smertefri ryg. Jeg kan mærke, at musklerne har så utrolig godt af at træne og bagefter af at strække ud. Kroppen bliver varm og bevægeligheden øges, så det er faktisk noget, jeg er temmelig glad for, når jeg husker det.

Jeg lokkede med både søde ord og godbidder, men …

Bagefter prøver jeg at lokke Oskar med ud. Ikke om han vil. Det regner! Han returnerer til sit lammeskind, hvor han ligger nu og snorker og jeg blev selv sådan lidt små-pivet, da jeg ikke havde hunden med som selskab og fik hurtigt overtalt mig selv til, at jeg godt måtte lade regn være regn og i stedet brygge en kop kaffe.

Jeg har tumlet tung madras. Jeg tænker, at det er godt, at jeg siden har lavet ryggymnastik, for det gjorde godt nok temmelig ondt i ryggen, da jeg var færdig med at rede sengen. Kenneth har nemlig købt ny madras til mig – i IKEA af alle steder.

Elevationssengen han købte for godt et år siden er udmærket, men madrasserne er blødere end smør, der har stået ude på en sommerdag. Jeg synker ned i noget, der føles som et bundløst hul, når jeg lægger mig om aftenen og det er altså et koncept, min ryg aldrig nogensinde har sat pris på. Den elsker til gengæld noget, der ret beset kunne tåle sammenligning med et gulv. Hårdt og uden formildende omstændigheder. Fuld af hårde kanter. Det går fint i spænd med mig og min ryg.

Som at ligge på stuegulvet og jeg klager ikke

Nu har jeg fået en madras, der tåler sammenligning med stuegulvet. Jeg har sovet på den i en uges tid og min ryg er vild med det, men er så knudret sammen af muskelspændinger og slidskader, at den absolut ikke undlader at gøre mig opmærksom på, at den nu har fået nyt underlag. Jeg kan mærke, at det er det rigtige, men det kurerer jo ikke en ryg, der er i noget, der ligner alarmberedskab og bare føles, som alle muskler bare skriger og værker. Ting tager tid.

I dag fik den topmadras. Jeg forsøger mig med lidt forskellige indretninger. Vinteren er her og min topmadras varmer altså lidt, så mon det går an? I morgen ved jeg det og indtil da, skal jeg vist egentlig bare pleje min gode samvittighed med mere kaffe, strik og fornemmelsen af vinter. Jeg har tændt stearinlys i alle vinduer og glæder mig bare til, at Kenneth også kan holde fri og kommer hjem.

PS – der er også lys på hele Tjørnevang, som sidste år. Han skal nok finde vej hjem ;-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.