Jeg vasker tøj. Efter en weekend i København, er der pligter at følge op på. Vaskemaskinen tager sin del af slæbet, så jeg klager slet ikke. Jeg strikker mestendels og drikker kaffe. Det giver vist ingen solid bund for en klage over livet, så i stedet nyder jeg bare, at jeg har muligheden for at arbejde hjemmefra og kombinere det med vasketøj og strik. Det er fantastisk og det gør mig utroligt taknemmelig, at jeg har den mulighed.
Jeg har arbejdet på at genfinde glæden
November har aldrig været min yndlingsmåned, men i mange år kompenserede min barnlige glæde ved egen fødselsdag for, at måneden som regel er mørk, kold og blæsende. Jeg blev mor til de smukkeste børn, som snart forstod, at fødselsdage er noget særligt, der skal fejres med lys og gaver, flag og sang. Sådan var det i mange år og det holdt min november-blues stangen, at vi kunne se hen til at fejre min fødselsdag, men så blev Alexander indlagt på netop min fødselsdag i 2006.
Han vendte aldrig hjem. Han døde ti dage senere endnu indlagt på hospitalet og november blev sort for mig. Siden har jeg arbejdet med at finde glæden ved november, for uanset om jeg danser eller græder, så lander jeg hvert år i november og skal finde vej gennem den.
“Året har 16 måneder: November
december januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.”
– Henrik Nordbrandt
Jeg har arbejdet på at genfinde glæden ved min fødselsdag. Jeg har øvet mig i at huske netop den og ikke, at det er dagen, hvor Alexander blev indlagt. Jeg har tændt lys og fundet flag, men jeg har også ladet sorgen fylde det, den havde brug for. Jeg rummer jo det hele; glæden ved egen fødselsdag og sorgen over at have mistet mit barn. Det ene farves af det andet. Sådan er livet og det nytter ikke at kæmpe imod, men det hjælper at arbejde med, kan jeg mærke.
Jeg holder af november
Nu holder jeg af november. Nu mærker jeg, at november er en gave til mig. Det er blevet en måned, hvor jeg reflekterer over livet og døden. En måned, hvor jeg tænder lys og mærker, at efteråret er her med mørke, hyggelige eftermiddage med stearinlys og varm te, strikketøj og ro. November byder på muligheden for at lade efteråret og dermed starten på vinteren træde indenfor i min bevidsthed. Jeg kan ruste mig til de sidste dage af måneden, så det gør jeg.
Jeg elsker at finde stearinlys frem til alle vindueskarme. Jeg arrangerer med bløde puder, plaider og varme farver, hvor vi opholder os mest. Jeg får lyst til simremad og elsker gryderetter, der sagtens tåler, at jeg lader dem putre i timer på komfuret. Jeg sylter og koger marmelader. Jeg laver lister over de gaver, jeg kunne tænke mig at strikke og jeg finder lækre, bløde garner i farver, jeg tror modtageren vil elske.
Jeg bager brød. Velduftende og brændende varme, tages de ud af ovnen og jeg kan næsten ikke vente med at skære brede, lune skiver og lægge iskoldt smør på dem, inden jeg serverer dem for Kenneth med en kop rygende varm te. Jeg piller appelsiner og skærer saftige æbler i smukke både. Jeg husker, at Oline og mor bager julens småkager i år og jeg ved, at jeg skal være sammen med alle dem, jeg elsker, når vi træder ind i julen. Jeg finder glæde i at planlægge gaver. Jeg går ture i mørkningen sammen med Oskar og jeg husker, at november er så meget andet end døden.
November er livet. Livet skal leves.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
19 kommentarer
F R E D A G S L I S T E N af Slagt en hellig ko
5. oktober 2018 at 14:00[…] har fået sommerhus. Jeg håber sådan, at vi kan indvie det til min fødselsdag. Det ville jeg elske. At sidde midt i naturen, men alligevel indenfor, mens vi spiser, snakker og […]
Søs
28. november 2017 at 09:43Hvor er det smukt skrevet.
Karina Simonsen
25. november 2017 at 18:03Så smukt og inspirerende. Når livet er svært, må man have lov at synes det. Det bliver siddende i en. Men også så godt at være bevidst om at leve med det på en god måde. Inspirerende. Jeg kommer til at læse dette opslag igen, måske når jeg kommer til februar, og jeg kommer til at mindes…
Jeanette Renting
23. november 2017 at 13:13Tak fordi du skriver saa fint om saa svaert et emne. Vi har ogsaa mistet et barn og vi kan genkende alt du skriver om.
Jakobine
23. november 2017 at 11:12LiseLotte. Jeg er også novemberbarn. Men har i mit voksenliv haft flere vinterdepressioner. Så sne er altid velkommen med det lys, det afkaster. Så finder jeg også stearinlys, the i koppen, ild i brændeovnen og strikketøj. Så kan humøret godt kravle et par trin op af stigen for hyggometret.
Liselotte
23. november 2017 at 08:37Jeg øver mig virkelig i at nyde november. Jeg synes egentlig, at den fortjener, at jeg omfavner den i stedet for at hade den. November er som regel smuk og i særlige år kommer den første sne omkring min fødselsdag og jeg elsker jo sne! Jeg elskede november som barn og ung, så jeg ved, at jeg kan genfinde glæden ved den, hvis jeg gør mig umage, så jeg øver stædigt og det går faktisk meget godt :-)
Lene
23. november 2017 at 07:07Knus til dig fordi du er dig med din smukke evne til at omsætte tanker og refleksioner i ord. Tak og kram <3
Eva
23. november 2017 at 04:57Du skriver så dejligt om både sorg og glæde. Tak for at minde os om, at der er et liv at leve.
Mette
22. november 2017 at 21:00Smukt skrevet ❤️
Inge
22. november 2017 at 17:47Hvis du virkelig vil have fantastiske appelsiner skal du prøve dem her http://www.adelino.dk/42-frisk-frugt – bliver plukket onsdag i Portugal og kan hentes til fødevaremarked på Nordkraft om lørdagen – det er guf!
Marianne
22. november 2017 at 17:38Det kunne ikke skrives smukkere.
Nana
22. november 2017 at 17:07Det er både smukt og rigtigt, Liselotte <3
Mia Mezin jessen
22. november 2017 at 14:47Smukt skrevet og fortalt❤️ Tak fordi du deler.
Kaja
22. november 2017 at 14:36Tak fordi du deler dine tanker og liv, smukt og givende for mig
Dorien
22. november 2017 at 14:25Tak for et fint indlæg. Det kan vi alle have brug for. Glædelig strikkedag.
visitsen
22. november 2017 at 14:09Det er nemlig lige præcis det november også er – i år har jeg også lagt mig i selen for at november – og december – er andet og mere end mørke og regn, der skal overstås og jeg hygger!
Rita
22. november 2017 at 14:08Hvor er det smukt – tak for at minde os om at det vi har at være taknemmelige over. PS: Er selv novemberbarn men synes alligevel det er en trist tid
Anne-Mette
22. november 2017 at 13:48Jeg sidder eftertænksom og rørt efter at have læst dit indlæg i dag på bloggen. Det giver stof til eftertanke….. Tusind tak.
Linda
22. november 2017 at 13:11Så smukt skrevet ♥