19

Jeg har arbejdet på at genfinde glæden

Jeg vasker tøj. Efter en weekend i København, er der pligter at følge op på. Vaskemaskinen tager sin del af slæbet, så jeg klager slet ikke. Jeg strikker mestendels og drikker kaffe. Det giver vist ingen solid bund for en klage over livet, så i stedet nyder jeg bare, at jeg har muligheden for at arbejde hjemmefra og kombinere det med vasketøj og strik. Det er fantastisk og det gør mig utroligt taknemmelig, at jeg har den mulighed.

Jeg har arbejdet på at genfinde glæden

November har aldrig været min yndlingsmåned, men i mange år kompenserede min barnlige glæde ved egen fødselsdag for, at måneden som regel er mørk, kold og blæsende. Jeg blev mor til de smukkeste børn, som snart forstod, at fødselsdage er noget særligt, der skal fejres med lys og gaver, flag og sang. Sådan var det i mange år og det holdt min november-blues stangen, at vi kunne se hen til at fejre min fødselsdag, men så blev Alexander indlagt på netop min fødselsdag i 2006.

Han vendte aldrig hjem. Han døde ti dage senere endnu indlagt på hospitalet og november blev sort for mig. Siden har jeg arbejdet med at finde glæden ved november, for uanset om jeg danser eller græder, så lander jeg hvert år i november og skal finde vej gennem den.

 

“Året har 16 måneder: November
december januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.”
– Henrik Nordbrandt

 

Jeg har arbejdet på at genfinde glæden ved min fødselsdag. Jeg har øvet mig i at huske netop den og ikke, at det er dagen, hvor Alexander blev indlagt. Jeg har tændt lys og fundet flag, men jeg har også ladet sorgen fylde det, den havde brug for. Jeg rummer jo det hele; glæden ved egen fødselsdag og sorgen over at have mistet mit barn. Det ene farves af det andet. Sådan er livet og det nytter ikke at kæmpe imod, men det hjælper at arbejde med, kan jeg mærke.

Jeg har arbejdet på at genfinde glæden

Jeg holder af november

Nu holder jeg af november. Nu mærker jeg, at november er en gave til mig. Det er blevet en måned, hvor jeg reflekterer over livet og døden. En måned, hvor jeg tænder lys og mærker, at efteråret er her med mørke, hyggelige eftermiddage med stearinlys og varm te, strikketøj og ro. November byder på muligheden for at lade efteråret og dermed starten på vinteren træde indenfor i min bevidsthed. Jeg kan ruste mig til de sidste dage af måneden, så det gør jeg.

Jeg elsker at finde stearinlys frem til alle vindueskarme. Jeg arrangerer med bløde puder, plaider og varme farver, hvor vi opholder os mest. Jeg får lyst til simremad og elsker gryderetter, der sagtens tåler, at jeg lader dem putre i timer på komfuret. Jeg sylter og koger marmelader. Jeg laver lister over de gaver, jeg kunne tænke mig at strikke og jeg finder lækre, bløde garner i farver, jeg tror modtageren vil elske.

Jeg bager brød. Velduftende og brændende varme, tages de ud af ovnen og jeg kan næsten ikke vente med at skære brede, lune skiver og lægge iskoldt smør på dem, inden jeg serverer dem for Kenneth med en kop rygende varm te. Jeg piller appelsiner og skærer saftige æbler i smukke både. Jeg husker, at Oline og mor bager julens småkager i år og jeg ved, at jeg skal være sammen med alle dem, jeg elsker, når vi træder ind i julen. Jeg finder glæde i at planlægge gaver. Jeg går ture i mørkningen sammen med Oskar og jeg husker, at november er så meget andet end døden.

November er livet. Livet skal leves.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide