Morgenen var våd, mere end den var kold. Jeg fjernede is på ruderne i går. I dag havde jeg en hund, som var mere end almindeligt utilfreds med mit tempo, da jeg skulle åbne døren i passagersiden, så han kunne hoppe ind, som han plejer. Det gik ikke stærkt nok, for han måtte vente et nanosekund eller to ude i regnen og det bliver man ikke venner med Oskar af.
Så sur den hund da kan blive …
Han sad rystende og kiggede bebrejdende på mig, da jeg satte mig ind bag rattet og startede bilen. Til gengæld sprang han ud i regnen, da vi ankom til Garnudsalg. Han var klar til endnu en arbejdsdag og han skulle hurtigt indenfor. Ikke fordi der er tørvejr, men fordi han skal ind og tjekke, om Winnie er kommet. Hun er hans bedste ven og så har hun altid lækkerier til ham.
Er hun der ikke – og det er hun sjældent, for vi møder tidligt – lægger han sig henne foran indgangen. Intet forbigår hans opmærksomhed. Han skal sikre sig, at hun (og de andre) ikke sniger sig indenfor, uden han opdager det. I dag lykkedes det akkurat, som det plejer. Han har fået hilst på samtlige medarbejdere, der er mødt ind. Nu kan han endelig finde sin plads under mit skrivebord. Her ligger han det meste af dagen. Kun et par gange rejser han sig og går den sædvanlige runde gennem huset, for lige at sikre sig, at alle stadig er her.
Jeg drikker te
Jeg drikker skøn, varmende te med masser af ingefær. Masser af te, for det er efterårsrusk derude og det kræver skoldhed te.
Jeg geninstallerer også windows. Jeg har ikke været heldig med windows 10 på denne computer. Det degenererer over tid og pludselig kan det ikke længere opdateres. Så starter jeg forfra med en ny installation af styresystemet og dermed også en ny installation af en del apps, jeg bruger dagligt.
Et eksempel kunne være en stor samling af Adobe Creative Clouds skønne programmer/apps og det tager altså evigheder at geninstallere og finde vej hjem, så jeg igen kan begynde at arbejde, som jeg bedst kan lide det. Man har vel sine foretrukne unoder ;-)
Nu nærmer jeg mig en fornuftig måde at bruge egen tid på
Jeg er ved at være der nu. Det tog kun hele formiddagen. Nu har jeg lige installeret den service pack, der var problemer med. Så er det forhåbentlig løst. For en tid …
Jeg kaster mig over dagens opgaver, så jeg får chancen for at slide lidt på sofaen i aften. Det er nemlig min ydmyge, men tiltrængte plan :-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
6 kommentarer
Mette
14. november 2017 at 12:15Prøver lige her – selvom kommentarer var til det tidligere indlæg:
Glad for at høre, at du har taget Bullet Journal til dig :-) Jeg elsker min. Noterer alverdens ting i den. For mig giver det større overblik at have ting på papir. Elsker at krydse færdige opgaver af :-)
Strikkefællesskaber er fantastiske. Sad til strik i lørdags og glædede mig over snakke om alt mellem himmel og jord (og strik) på tværs af alder og erhverv med kvinder, som jeg aldrig ville have mødt, hvis det ikke havde været for strikningen. Så berigende.
Liselotte
14. november 2017 at 13:12Jeg ELSKER, at man kan finde så mange nye bekendtskaber gennem en skøn hobby. Det er virkelig en gave, at vi mødes på tværs af alle skel og bare hygger sammen omkring håndarbejdet :-)
Mette
14. november 2017 at 15:08Elsker det også og jeg sidder virkelig tit i godt selskab og kigger mig om og tænker på, hvad jeg var gået glip af, hvis jeg ikke havde strikningen :-)
Liselotte
14. november 2017 at 15:42Nemlig! Jeg er helt enig :-)
venterpaavinblog
14. november 2017 at 12:13Haha, vi der arbejder i kommunen, har også fået nyt windows – det skal jeg sgu lidt slås med. Trods jeg ‘blot’ er 27 år, er jeg intet teknisk geni ;)
A
Liselotte
14. november 2017 at 13:09Jeg mener nu bestemt ikke, at det er alderen, der driller, men windows ;-) Jeg er faktisk rimelig teknisk ;-)