Et hjem, der ikke leves i, dør en lille smule

Lørdag blev oprydning. Et hjem, der ikke leves i, dør en lille smule hver dag, som Anne og jeg talte om forleden. Det er sådan, jeg har det med vores hjem i disse år. Det står ufærdigt, fordi der er gang i så frygteligt mange projekter. F.eks. ser det ud til, at vi skal fejre vores jul nummer to med et komfur, hvor kun to (små) plader virker. Hvorfor, spørger du nok, men det handler om ombygninger, håndværkere og forsinkelser, der er helt igennem latterlige.

Vi har f.eks. ikke haft vindueskarme i snart et år. Nu er håndværkerne endelig i gang og der laves vindueskarme og radiatorskjulere til køkken og stue. Når de er sat op, skal de males. Det skal vi selv gøre. Guderne må vide, hvornår vi får tiden til at gøre det, men allerede nu tegner sig et billede af præcis det, vi forestillede os, da vi bestilte dem i det tidlige forår. Det bliver smukt og hyggeligt med de specialdesignede møbler, jeg næsten vil kalde karme med integrerede radiatorskjulere, men hvornår rummene står færdige? Jeg har ingen anelse.

Ud over nye vindueskarme skal der nemlig også lægges nyt gulv i stuen. Køkkenet skal renoveres og derfor skal skabe og fronter udskiftes, der skal ny bordplade til og i det hele taget venter der stadig et temmelig omfattende arbejde, inden vi kommer i mål med bare de par rum og så er jeg slet ikke startet på resten, men det med at leve i et hjem, for det ikke skal dø, er jo en del af alt dette.

Jeg elsker til gengæld, at mit værelse er færdigt og jeg bor herinde :-)

Vi har meget lidt tid, som ikke bruges på forretningen. Når vi lander hjemme, er det ofte så sent og med så trætte kroppe/hoveder, at vi ikke orker meget andet end lave mad, spise og sove. Det betyder, at der aldrig er det overskud, der giver mig lyst til at flytte rundt, puffe puder, købe friske blomster og i det hele taget sørge for, at vores hjem er et dejligt sted at være. Vi kommer her kun for at spise og sove.

Det skal ikke være sådan. Det dur ikke. Vi elsker Tjørnevang og det er en del af vores livskvalitet, at vi omgiver os med ryddede flader, friske blomster og ting, der er arrangeret med omhu og omtanke. Vi bliver begge to så utroligt glade, når det lykkes.

Jeg er fuld af gode idéer og alt for lidt tid

Jeg lover hele tiden mig selv, at nu skal være anderledes. Jeg er desværre ikke herre over egen tid, har jeg opdaget. Der kommer altid noget i vejen, som gør idéen om at være lidt mere hjemme, og dermed også have lidt bedre tid til at lægge kærlighed i fritidens rammer, helt umulig at efterleve. Jeg har omtrent hver dag idéen om, at jeg skal holde tidligt fri. Jeg lægger planer for, hvad jeg skal hjem og nå og så vælter planerne og jeg bliver nødt til at lægge mine kræfter på Indkildevej.

Så vi overlever. Det gør vi jo. Vi lider jo ingen nød. Jeg kan bare mærke, at vores hjem bliver sådan et underligt, upersonligt sted, hvor vi bare lander for en kort tid, inden vi igen er afsted.

I weekenderne prøver vi. Så vasker vi tøj, rydder op, puffer puder og finder en blomst eller to. Så går det an, men det er bare ikke helt nok, for i løbet af ugen dør hjemme igen, fordi vi ikke lever i det, men bare overlever.

Man kan vel også få en ekspertgrad i at lukke øjnene for det meste

Vi er heldigvis afsindigt gode til at hygge os lige der, hvor vi er. Vi stiller ikke store krav og kan sagtens se gennem fingre med mangt og meget i en periode, men … En periode er jo ikke flere år, når det gælder hjemmet og den trivsel, der følger med at have et dejligt, rart sted at lande, når man har fri, så derfor glæder det mig, at håndværkerne endelig har taget hul på vindueskarmene. Jeg sniger et lys og en grøn plante ind i dem, selvom jeg udmærket ved, at det hele skal flyttes inden mandag morgen, hvor håndværkerne er tilbage.

Jeg ELSKER norske klejner

Ud over oprydning er lørdag også en norsk klejne fra Kenneths tur ind på torvet. Lørdag er smugkig i Lene Holme Samsøes nye bog Egostrik, som udkommer her den 11. november. Den er skøn og jeg har allerede udset mig mere end et projekt, jeg kunne tænke mig at give mig i kast med senere, når jeg igen har plads til nyt på pindene.

Sjovt nok er de allesammen grå …

Det er jeg ikke og jeg er klar til at give den gas om lidt med farver på pindene. Dæmpede farver, men de er der ;-)

Rigtig god weekend til dig :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.