Det er nu, morgenerne er mørke. Udenfor er der sort, når jeg vågner. Det er svært at komme op, for det er imod min natur, at skulle være oppe i morgenmørket. På trods af det, har jeg dyrket den disciplin hele mit liv, ligesom mange andre. Det er bare den ene fod foran den anden.
Gid hjernen ind imellem kunne følge med
Sådan troede jeg også, at det skulle være i går aftes, da vi kom hjem og jeg havde overskuddet fra sidste uges frugtkasse fra Aarstiderne med.
Det var en stak godt modne bananer, som i en fart kunne forvandles til en banankage til det seje træk, vi skal igennem i dag og også som en ekstra påskønnelse af den høje arbejdsmoral, vores personale opretholder på trods af tredje uge med reduceret personalenormering på grund af sygdom.
Da jeg havde kagen i ovnen og der resterede cirka et kvarters bagetid, opdagede jeg, at smørret fortsat stod til afkøling på komfuret. Da var det for sent …
Den får da en chance
Kagen hævede pænt. Jeg tænkte, at den skulle have en chance. Den blev smukt lysebrun og ude af ovnen fik den et generøst lag af en god, mørk chokolade. Chokoladen er i hvert fald god, sagde jeg til mig selv, mens jeg stod stille og så den smelte. Bagefter kom Kenneth ind fra haven og sagde, at der duftede skønt. Som om det er nogen garanti for noget som helst …
I dag har jeg verdens sundeste banankage med på arbejde… og tilsyneladende en hjerne, der snart kan bruge en pause.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
8 kommentarer
visitsen
18. oktober 2017 at 11:19Pt. bestemmer jeg også selv hvad tid jeg vil op – sådan i grove træk. Men jeg vågner altid af mig selv sådan ved 5:30-6-tiden og selvom jeg ikke skal op, så tænker jeg at jeg alligevel vil få en bedre morgen og dermed dag, hvis jeg ikke vågner i mørke :-)
Liselotte
18. oktober 2017 at 11:52Jeg tror helt sikkert, at du får en bedre morgen. Jeg elsker mit, men det er pakket væk lige nu, fordi det fylder så frygteligt meget. Det skal snart findes frem igen :-)
visitsen
18. oktober 2017 at 07:07Jeg har lige købt en morgenlys lampe, som jeg får her en af dagene.
Den hjælper ikke på smørmangel i kager, men jeg håber på at den booster mig i de her sorte morgener, ved at den begynder at lyse rummet op, så du ikke vågner i totalt mørke.
Liselotte
18. oktober 2017 at 11:02Åh, som jeg elskede min lampe, mens jeg stadig arbejdede for andre. Den gjorde en kæmpestor forskel for mig, så jeg håber, at den vil gøre det samme for dig. Nu er jeg så heldig, at jeg selv bestemmer og i virkeligheden kan jeg – hvis det gør forskellen – vente med at stå op, til lyset begynder at vise sig. Jeg vågner jo bare så forbandet tidligt… ;-)
Susanne
17. oktober 2017 at 18:30Det nummer har jeg også lavet, mit smør stod i mikroovnen da kagen var i ovnen. Men kagen kunne stadig spises
Liselotte
18. oktober 2017 at 11:00Det kan denne bestemt også, så det med “det’ smørret, der gør’et” er stærkt opreklameret ;-)
Kaja
17. oktober 2017 at 14:50Kagen kan da kaldes fedtfattigt ;) Tak for dine dejlige beretninger, og dine forvandlende ord så hverdagen bliver godt at læse om knus Kaja
Liselotte
18. oktober 2017 at 10:59Det blev faktisk en rigtig god kage, Kaja, så fedtfattig er bestemt ikke skidt – og selv tak :-)