Han er så absolut den, der får den største oplevelse

Lørdag er vasketøj. I bunkevis. Lørdag er også plads til at slappe af i et hjem, der stadig er ryddeligt og dejligt at være i på trods af en uge, der har været travl.

Lørdag er indkøb af fornødenheder. Kenneth kører på torvet. Jeg shopper på nettet. Han er så absolut den, der får den største oplevelse, men jeg skulle bare supplere lidt af beklædningsdele, jeg kender den præcise model og størrelse på – og når noget virker, er der ingen grund til at lave om på det, så der er bestilt, så jeg kan være mig selv bekendt.

Jeg skal nok få sneget noget strik med ind…

Jeg har fundet tid til at strikke lidt også. At sidde på mit værelse med kig til gårdsplads og kastanje er luksus for mig. Jeg elsker det. Jeg finder så meget ro herinde. Jeg tænder lys, brygger varmt at drikke og sniger mig til strik ind imellem vaskemaskinens krav om tømning eller påfyldning.

I dag har jeg strikket på en sweater, jeg er i gang med. Jeg har kigget langt efter mit smukke, orange strik, men valgt, at jeg skulle strikke lidt rækker på dette kedelige og ensformige strik. Det hjælper til gengæld at supplere sådan et stykke strik med noget at enten kigge på eller lytte til, så i dag har jeg set strikke-podcasts og en udsendelse om Det traditionelle Kina på DRK.

Jeg får lyst til at købe vandrestøvler og bagefter rejse til Japan

Jeg har også fulgt op på min absolutte yndling lige nu; udsendelserne Bertelsen på Shikoku 88, som følger Mikael Bertelsen, der er taget til Japan for at begive sig ud på verdens ældste pilgrimsvandring i et forsøg på at finde ind til den bedste udgave af sig selv. Udsendelserne giver mig lyst til at følge i hans fodspor og alene det at kigge med er en stor oplevelse for mig.

Jeg vasker fortsat. Der er nok at tage fat på, men endelig kan jeg begynde at vaske Kenneths tøj fra ferien. Nu er hans kuffert nemlig pakket ud. Jo, den har stået så længe. Han har haft for travlt til, at jeg har villet presse på, for vasketøj løber som bekendt ingen steder.

Mens jeg pakkede ud, huskede jeg og nu længes jeg bare tilbage til alle mine oplevelser …

Jeg får udlængsel, når hverdagene bliver travle. Jeg får brug for at flygte. Det hjælper jo ingenting, men det er sådan, jeg fungerer. Jeg får udlængsel.

Jeg længes efter stille, franske småbyer. Jeg længes efter at sidde på et gadehjørne på en lille café og drikke kaffe og strikke. Jeg længes efter at leve ude. Jeg længes efter solmodne frugter og grøntsager, der smager af netop det. Jeg længes efter alt det gode, jeg har været heldig nok til at opleve i året, der er gået. Alle oplevelserne.

En helt særlig oplevelse

Der er mange at tænke tilbage på. En af dem er den fejl-castede snestorm, der pludselig overraskede ikke kun os, men også de lokale, da vi i april rejste over Alperne.

Der kommer flere oplevelser. Jeg glæder mig både over dem, jeg allerede har fået og dem der ligger forude.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.