Hjemmearbejdsdag med stearinlys, te og byger

Det føles som efterår denne morgen. Ikke sensommer, men efterår. Udenfor er gråt og mørkt. Indenfor er stearinlys med til at skabe hygge, for hjemmearbejde kan sagtens forenes med stearinlys, te og ostemadder, så det bliver anretningen, da jeg tager hul på arbejdsdagen.

Hjemmearbejdsdag med stearinlys, te og byger

Der er varer at opdatere, nyhedsbrev at skrive, fotos at tage og i det hele taget masser af opgaver på to-do-listen, som ligger ved siden af min kalender. Jeg starter fra toppen og bevæger mig nedad i takt med, at dagen ankommer og lyset bryder frem.

Pludselig husker jeg, at pauser er godt

Efter et par timers arbejde, starter jeg vaskemaskinen, griber kameraet og går en tur i haven. Pauser er jeg god til at glemme, men i dag husker jeg, at jeg både fysisk og mentalt fungerer bedst med disse små, gode pauser, hvor jeg får mulighed for at koble fra et øjeblik eller to.

Ind imellem bryder solen gennem skyerne, men kun et øjeblik og et par gange afløses den af en mild sensommerbyge.

Måske vi snart skal finde leen frem …

I haven er alting vokset vildt, mens vi har været væk og siden vi kom hjem, har der ikke været tid til meget andet end at trække vejr, spise og sove, så haven bærer præg af både manglende opmærksomhed og begyndende efterår. Jeg holder af det hele.

Jeg strikker lidt med næsen i solen

Jeg tager en kop kaffe med ud. Strikketøjet er også med. Mens Oskar inspicerer og sikrer grænserne omkring Tjørnevang, sidder jeg på kanten af en stensætning og strikker og drikke kaffe, mens jeg snuser til efteråret. Det dufter fantastisk, men allerbedst, når solen skinner.

Et had-/kærligheds-forhold

Jeg elsker efteråret. September er måske en af mine yndlingsmåneder. Skiftet fra sommer over i sensommer for til sidst at ramme efterår er betagende smukt og en eksplosion for sanserne. Farverne skifter. Dufte intensiveres. Naturen afgiver alle sine rigdomme i form af frugter og nødder.

Jeg hader efteråret. November er min absolutte mest forhadte måned. Med duften af muld og trangen til uld på kølige morgener, begynder mine drømme med Alexander. Så snart min næse vejrer efterår, træder minderne og drømmene om Alexander ind i mit liv og overtager min søvn, som i forvejen er sparsom.

Nogle morgener vågner jeg fyldt til randen med varme, ro og et indre fuld af kærlighed og varme. Alexander har været på besøg i mine drømme og det har været fantastisk, men lige så mange morgener vågner jeg grædende med et sæt og husker. Jeg vil ikke undvære én eneste af de efterårsmåneder med Alexander som insisterende optrædende i min bevidsthed.

Livet er både og og ikke om jeg ville sælge de smukke morgener for at slippe for de mørke og tårefyldte morgener. Livet er måske smukkest på de lyse dage, men de mørke perspektiverer og er nødvendige for at huske, at vi kun er her på kort besøg.

Derfor bliver ti minutter i solen med strikketøj, kaffe og duften af efterår i næsen til et af de smukke øjeblikke, jeg gemmer resten af dagen.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.