9

Produktfotos – Behind the scenes

Ind imellem laver jeg fotos til Garnudsalg. Ikke hele tiden og nærmest ingen produktfotos længere, for netop produktfotos tog til sidst al min tid, hvilket aldrig har været meningen. Nu er der i stedet købt fotograf ude i byen til de fotos og derfor er det sjældent, jeg har gang i den slags, men jeg arbejder med at blive bedre til at dedikere tid til de fotos, der skal inspirere.

I dag skulle jeg lave foto af det smukke Blackhill Lama Silke, som lige nu er på tilbud. Et luksuriøst og smukt garn jeg er helt vild med. Jeg har blandt andet strikket et skønt og meget brugt sjal, som er helt fantastisk at bære. Det har en flatterende tyngde og er blødt som smør.

Det blev et fint billede. Enkelt og med fokus på netop det smukke garn.

Virkeligheden så selvfølgelig lidt anderledes ud. Jeg stod på tæer over et arrangement på gulvet i mit kontor tidligt i morges. Jeg havde et tidspunkt med fare for styrt direkte i ned i kurven, for jeg fik overbalance, da Oskar pludselig bestemte sig for, at han ville ind mellem mine ben og undersøge kurven på gulvet. Jeg endte også op med at fjerne de grå fed. De forstyrrede mere end de var smukke og sådan må der testes, inden de endelige fotos kan tages.

Som du kan se, er jeg tilbage til de bare tæer efter en enkelt dag med støvler. Måske er det modigt og dumdristigt at genetablere føddernes sommerstemning, men eftermiddagen vil vise, om støvlerne virkelig skal frem fra gemmerne. Jeg overgiver mig ikke så let.

Hvad angår garnet, så er der allerede planer for et fed eller to. Jeg er jo vild med det :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide