Hjem til det smukkeste sensommer-vejr

Vi kom hjem i går. Hjem til det smukkeste sensommer-vejr kun afbrudt af enkelt regnbyger fra grænsen til Aalborg. Solen skinnede og september-himlen var så blå, som den præcis skal være.

Ved Randers opstod en pludselig kø. Ingen forstod rigtigt, hvad eller hvorfor, da vi allesammen havde fået bragt bilerne til standsning med fare for diverse harmonikasammenstød m.v. Vi var alle lidt uforstående overfor det pludselige stop og flere talte om, at der kunne være sket et uheld længere fremme. Det skulle siden vise sig, at det “bare” var vejarbejde og dermed indsnævring af kørebane, der var den skyldige, men sikke dårligt, det var skiltet. Katastrofeopbremsninger bør ikke være en del af et vejarbejde, men det var slet ikke varslet, før vi pludselig alle sammen måtte bremse i en fart.

I Tyskland forstår man sig på skiltning af vejarbejde

Den slags sker ikke i Tyskland, hvor de er verdensmestre i vejarbejde og dermed også en del års erfaringer rigere på, hvad der gør en god skiltning. Når det er sagt, så har de travlt med de skilte dernede. Vi har – som vi begge erindrer det – ikke nogensinde  kørt i så meget vejarbejde, som vi har gjort på denne tur ud og hjem gennem Europa. Ind imellem føltes det som halvdelen af ruten var et langt vejarbejde kun kortvarigt afbrudt af nogle få kilometer uden og kunne de ikke præstere vejarbejde, røg vi i en kø.

Ingen overraskelse … gudskelov

Vores tur hjem gik nu alligevel godt. Heldigvis var der ingen særligt graverende overraskelser til os på hjemturen – udturen var fuld af dem, men mere om det senere – kun blev vi lidt overrasket over den lettere bizarre placering af vores første nedslag på overnatnings-potentialer lørdag aften.

Måske vil du kalde mig kræsen, men der ville jeg ikke sove

Vi skyndte os væk. Det kunne jeg altså ikke. Sove lige op af sådan en mastodont ville jeg ikke, så vi kørte ud af byen og i retning af Lünen, men vi var jo i Ruhr-distriktet, så kraftværk ligger overalt og på stribe og derfor endte vi alligevel med at sove midt i et kraftfelt af energi.

Vi endte på det fineste hotel. Midt i et bryllup for to unge mennesker fra Libanon. 300 gæster festede til 4.30 søndag morgen. Ved siden af hotellet var et lokalt tivoli installeret.

Der var fest alle vegne, men vi boede på et dejligt, lydisoleret værelse på tredje og hørte ikke en lyd til nattens festivitas, da vi tørnede ind efter utroligt velsmagende kalvelever serveret med æble, sprødstegte løg og hjemmelavet og virkelig lækker kartoffelmos. Vi sluttede måltidet med en skøn valnøddeis med kandiserede valnødder, chokoladesauce og en generøs kugle hjemmerørt vanilleis bare fordi.

En god, solid morgenmad og 7 timer senere, holdt vi på Tjørnevangs gårdsplads

Næste morgen stod vi op til en virkelig lækker morgenbuffet, som fyldte vores maver, inden vi satte os i Luftskibet og lod det tage retning efter Aalborg og gårdspladsen på Tjørnevang.

Som sagt gik det glat. Det er godt at være hjemme.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.