Drivhuset er godt på vej. Jeg aner konturerne af smukke, lune sommermorgener nu. Det bliver rigtig godt, når det hele står klar, men allerede nu er det en fornøjelse at kigge ned gennem haven og få øje på det nye drivhus.
I går havde Nelson tilbudt sin hjælp til at installere glassene, så efter arbejde gik han og Kenneth i gang.
Planlægning og dermed strategier er god, sund fornuft
Der var en del forberedelser med skumlister at montere, glas at pakke ud og i det hele taget tog det tid at planlægge arbejdsgangen, men de er for seje og der gik ikke lang tid, før de var i gang.
Mens de var i gang, vaskede jeg tøj, lugede lidt i haven, spiste tyske pebermyntebolsjer og hyggede mig med strikketøjet. Det var en fin arbejdsfordeling, hvis du spørger mig.
Glas efter glas blev monteret og jeg var ind imellem nede forbi med små opmuntringer i form af noget koldt at drikke og lidt sødt, så de kunne holde dampen oppe. Det gik rigtig godt. De er gode til at samarbejde og de udholdt også små regnbyger, for de ville nå så langt som muligt, inden det blev for sent.
Da det blev temmelig mørkt omkring klokken 21, besluttede de, at det var slut. Der ville heller ikke gå mere end en time, før det pludselig bundrede og bragede omkring og over Gug og kort derefter begyndte regnen at falde tæt.
Da de pakkede sammen, manglede kun de glas i taget, som indeholder vinduer, der kan åbnes. De kræver lidt mere koncentration, lidt flere kunstgreb og i det hele taget snilde og tålmodighed. De kommer vist i senere i dag og jeg glæder mig, for det ser allerede helt fantastisk ud og jeg ved godt, at det ikke bliver i år, jeg skal udnytte drivhuset, men jeg kan jo allerede begynde at drømme om næste forår. Det er heldigvis ikke forbudt.
I dag skinner solen. Ind imellem. På andre tidspunkter er her mørkt og truende, men det holder tørt og jeg er tilfreds. Jeg vasker sjal. Jeg lægger det til tørre og håber, at det ender godt.
Endnu et projekt er afsluttet. Nu må jeg starte et nyt. Jeg tror, at jeg ender i den klassiske ende, jeg holder så meget af. Gråt garn er fundet frem. Sikke en overraskelse …
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
8 kommentarer
Anne Mette
2. august 2017 at 19:17Så fint! Du kan lige nå en skoleagurk, Indian summer venter jo forude (det MÅ blive en fantastisk sensommer…). Hvis du nu fortryder, så fåes cresting mange steder i UK i metermål
Liselotte
3. august 2017 at 10:22Ja, sensommeren burde blive helt igennem fantastisk :-) og cresting behøver jeg ikke, men ellers er det godt at vide, at det fås i metermål – jeg kunne jo fortryde ;-)
Signe
2. august 2017 at 15:35Åh, at have tomater, squash, agurk og måske en vin… lidt andre bær og masser af krydderurter :) Men når man har en lille grund og en dreng med meget stærke fodboldben, så må det vist blive ved drømmen nogle år endnu ;D
Liselotte
2. august 2017 at 17:48Små drenge med stærke fodboldben gør, at man må finde tålmodigheden frem og nøjes med at dyrke på friland :-)
Anette Askholm
2. august 2017 at 15:02Det ligner et postkort. Meget smukt
Liselotte
2. august 2017 at 17:47Det skal nok blive rigtig dejligt, når vi er færdige :-)
Tina Nymann
2. august 2017 at 12:49Hvor ser det fint ud, jeres drivhus:-) Det bliver spændende til næste år, hvad du planter derinde….
Liselotte
2. august 2017 at 17:44Ja, det bliver nu nok mest lidt tomater, Tina ;-) og forskellige former for Geranium, drømmer jeg om :-)