Jeg elsker mit nye arbejdsværelse

Jeg elsker mit nye arbejdsværelse. Ganske enkelt elsker det. Jeg nyder, at jeg har udsigt og masser af lys. Ikke at det fremgår af billedet nedenfor, men det er taget i gråvejr og nu er solen kommet frem og alting gløder af lys og varme. Skygger danser på mit bord og varmen sniger sig ind gennem vinduerne, mens jeg opdaterer Facebook og Instagram for vores lille virksomhed. Jeg besvarer de indkomne spørgsmål og så lukker jeg ned for arbejdet et øjeblik.

Jeg er straks efter i gang med at kigge lidt på morgendagens strik. Jeg lægger planer for, hvad jeg vil strikke på, hvis der skulle vise sig en mulighed for at fatte strikkepindene og i det selskab, jeg skal være i, anser jeg netop det for meget sandsynligt.

Jeg kan slet ikke vente

Jeg skal op tidligt, for jeg kan nemlig slet ikke vente med at tage hul på dagen. Jeg skal på tur i min elskede Brera og alene køreturen kan få mig til at smile og når jeg så indtænker selskabet, bliver smilet kun bredere.

Jeg skal i første omgang til Knebel. Jeg skal ned og kramme Ulla. Det bliver så dejligt, for det er alt for lang tid siden sidst. Fredag ses vi ganske vist igen, når hun kommer til Aalborg og assisterer bag kassen i Garnudsalg, men uanset er det alt for længe siden sidst og jeg glæder mig.

Vi skal mødes med Hanne. Vi skal nemlig til Sommersalg på Helgenæs. Det er første gang, det skal lykkes for mig, for jeg plejer jo at være væk i juli måned og jeg glæder mig meget til at opleve det.

Når man taler rigtig meget …

Hvad angår mit strikkeprojekt, så er det faktisk vanskeligt at vælge, indtil jeg husker, hvor meget vi taler. Så er det i grunden helt enkelt, for det må blive de to projekter, som kræver mindst koncentration.

Første valg er nemt

Jeg snupper det grønne Dotted Rays med, for det giver mening uden tankevirksomhed og koncentration og det passer godt med den Liselotte, jeg er, når jeg er i det gode selskab. Jeg er langt mere fokuseret på ord, end jeg er på at huske at tage ind og ud. Dette strikketøj passer godt til den mentale tilstand, så det er dømt inde.

Dømt ude af urimeligt krav om tankevirksomhed

Det nye Exploration Station af Stephen West er dømt ude. Måske kun til en dag sydpå. Måske helt og aldeles. Farvesammensætningen er anderledes, men lige nu er jeg vild med den og kun periodisk i tvivl, så måske det i virkeligheden bliver færdigt en dag, men det er for meget tælleri, til jeg gider have det med til Knebel eller Helgenæs.

Valget mellem to nemt tilgængelige projekter

Valget ender med at stå mellem den smukke grønne merino, som forvandles til Golden Sand af Joji Locatelli eller det vilde, gule Kraka, som strikkes i en ren kashmir fra lageret. Jeg har endnu ikke beslutte mig. Jeg når det sagtens.

Jeg smører mig en ostemad og tager den med på Feddet, hvor gråvejret ikke betyder så meget. Her nipper jeg blomster og trimmer krydderurter, inden jeg går ind igen.

Regnen står på lur i den danske sommer

Jeg venter på regnen. Sorte skyer omkranser Gug og jeg er sikker på, at de betyder regn på et tidspunkt. Jeg dropper idéen om vasketøj udenfor og overvejer i stedet, om det skal tørres i tumbler eller bare vente et par dage, til jeg igen har tid. Så griber jeg strikkepindene og leger, at jeg har ferie …

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.