Aalborg, jeg elsker dig

Fredag aften gad vi ikke lave mad. Ikke om vi orkede. I stedet kørte vi ud til skudehavnen her i Aalborg for at spise på Aalborg Street Food, The Lighthouse.

Aalborg, jeg elsker dig for at turde og gøre

Det var første gang, men det bliver bestemt ikke sidste. Det var fantastisk hyggeligt og i grunden meget som at være i Dordogne og deltage i et Marché Gourmand. Masser af boder med alverdens mad og lange borde med bænke, hvor man bare slog sig ned og spiste det, man havde været oppe at købe ved en af boderne, ligesom der lå en bar, hvor man kunne forsyne sig med drikkevarer.

Vi nød det. Vi kan lide, at man kommer til at tale med sidemanden og jeg håber, at det er kommet for at blive. Jeg vil glæde mig til mange flere ture derud.

Tiden går tilsyneladende

Vi mødte min tidligere chef. Han går på pension om et øjeblik. Jeg synes slet ikke, at han har alderen til det, men det må jo betyde, at jeg heller ikke har helt styr på min egen alder. Jeg var 33 år og mor med to små børn, da jeg var til samtale hos ham om job som tegnsprogstolk i Aalborg. Tiden går …

Et smut omkring et af min barndoms bedste minder

Efter maden slog vi et smut indenom den nye Vestre Fjordpark. Her slog jeg mine folder for 40-45 år siden, når sommeren indfandt sig i Aalborg. Jeg rullede badetøjet ind i et af de gamle håndklæder, som var så forvasket, at det var som at få en peeling, når man tørrede sig med det, satte den lille, bastante rulle tekstil fast i bagagebæreren på minicyklen og skyndte mig at cykle ned ned på Kastetvej og der fra ud til Friluftsbadet, hvor jeg tilbragte mange, skønne eftermiddage.

I dag er det helt og aldeles forandret. Opgraderet så det ikke er til at kende. Hvor er det blevet flot. Aalborg er bare blevet den fedeste by efterhånden. Der sker så meget alle steder og vi har en by, som byder på byrum til stort set alt, du kan komme i tanke om. Lige her er fjorden omdrejningspunktet. Den er trukket ind i bassiner, som er indrettet, så alle kan finde en plads i dem.

Vestre Fjordpark, et fantastisk sted for alle

Det var ikke fordi der var mange i vandet, men der var badende gæster og jeg syntes, at der var blevet så lækkert derude. Det er et fantastisk åndehul i en storby som Aalborg og så er det helt og aldeles gratis at benytte badet.

Da vi var på vej ud fra stedet, mødte vi to af mine klassekammerater fra gymnasietiden. De er lige blevet bedsteforældre. Tænk engang, men vi ville jo ikke alene have en datter på 22 år, men også en søn på 27 år, hvis tingene havde været anderledes …

Måske tiden der går bare var et tema i går.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.