Træernes løv rasler og jeg ved, at der ikke er stille vejr

Jeg vågner til lyden af blæsten udenfor. Træernes løv rasler og jeg ved, at der ikke er stille vejr, som jeg bedst kan lide det. Til gengæld skinner solen og jeg står op til Oskars store glæde. Vi skal ud og vække verden, synes han, så det gør vi.

Bagefter drikker jeg kaffe. Jeg strikker på “vågn-op”-strik, som ligger langt udenfor min comfort-zone, men ind imellem skal man flytte sig lidt – om ikke andet, så for værdien i at sprede lidt glæde og vække en smule opsigt. Jeg strikker syre-grønt og jeg strikker Dotted Rays af Stephen West.

Måske bliver det færdigt en dag. Det er i hvert fald en farve, der gør mig i godt humør, kan jeg konstatere. Jeg elsker jo farver. Jeg bærer dem bare ikke og gør jeg, er det i moderate portioner. De klæder mig ellers, har jeg ladet mig fortælle.

En kop kaffe og en god podcast akkompagnerer træernes løv, der rasler

Jeg strikker, drikker kaffe og ser Fruity Knittings podcast. I dag er der gæstevisit af Andrea Mowry, hvis modeller har haft plads på mine pinde længe. Ind imellem stopper jeg, snakker lidt med Kenneth, strikker videre og nyder at kigge ud på gårdspladsen, hvor kastanjen desværre allerede begynder at bære tegn på minér-møllenes hærgen.

Solen skinner ind imellem, men der er mange skyer i dag og i kombination med blæsten, er det ikke ude i haven eller på terrassen, jeg vil tilbringe tiden. Jeg kunne konstatere, at morgenkaffen indtaget på terrassen ikke var nogen udsøgt fornøjelse med den smule tøj, jeg havde fået på. En sweater vil gøre en forskel og måske må jeg lige ud igen, men blæsten gider jeg altså ikke. Jeg HADER blæst.

Senere vil jeg få dårlig samvittighed over bare at sidde her og lave ingenting. Jeg vil finde vej ud til vasketøjet og kaste mig over det. Bagefter vil jeg måske bage brød og rydde lidt mere op i mine gemmer. Der er nok at rydde op i, skal jeg hilse at sige.

Det der med ferie er vist en by i Rusland

Faktisk skulle vi forestille at have ferie, men jeg arbejder f.eks. hjemmefra i denne uge og Kenneth har været nede i Garnudsalg de sidste par dage, så det der ferie er et koncept, der kun fungerer rigtigt for os, hvis vi tager langt væk.

Jeg vidste det godt. Jeg vidste godt, at vi ikke ville få holdt ferie, som vi plejer, men det er klart, at der ligger en luksus i at kunne sove længe om morgenen og der er også noget meget rart i at kunne arbejde hjemmefra, for det betyder jo, at jeg når at ordne en masse småting ind imellem og derfor hele tiden er med i stedet for bagefter. Der trængte jeg til at nå hen, kan jeg mærke. Alt er godt… når det ikke kan være anderledes ;-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.