Det går fremad og vejret er med os. Vi rykker tættere og tættere på mål og det er rart at se, at tingene bliver, som vi ønsker dem.
I går fik vi hentet lidt planter til terrassen og lidt krydderurter ind til Feddet. Vi hentede enorme mængder jord hjem og det skulle alligevel vise sig, at det ikke er tilstrækkeligt. Vi brugte det hele på at plante Kæmpe Verbena i potter, hælde jord omkring en opstammet, bornholmsk figen og …
Og så var der jo lige de der margueritter
Jo, der er nok at bruge muldjord til og det får ben at gå på her hos os. I dag skal der købes mere. Og margueritter. Ingen sommer uden margueritter.
Feddet begynder at ligne drømme, jeg havde for mange år siden, inden vi byggede
Vi får os efterhånden indrettet på Feddet. Det er ikke færdigt endnu, men der er klare konturer af det rum, vi ønsker os. Nu er det helt rigtigt. Endelig fik jeg den stemning, jeg ønskede mig oprindeligt og det er gulvet, der gør forskellen. Det er smukt og der oser af orangeri og afslapning, når man træder indenfor.
Det er på med havehandsken, for der skal plantes
Der er stadig planter at få i jorden. Solhat, lavendler i massevis og så er jeg slet ikke færdig med at supplere krydderurterne endnu.
Sidst på eftermiddagen kommer mor og Annemette. Vi skal grille udenfor og nyde sommeren, inden mor i morgen skal opereres. Vi regner med, at alt går vel, men at forestille os, at mor efter operationen kan flyttes rundt efter forgodtbefindende er alligevel for meget at forlange, så vi skynder os at tage en dag på terrassen inden hun i en tid skal residere på anden sal – og jo, vi har tilbudt hende ophold hernede ved jorden og i haven, mens hun kommer ovenpå efter operationen, men hun vil gerne være hjemme, så sådan bliver det.
Solen skinner og der er planter at komme i jorden …
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
14 kommentarer
Sidsel
10. juli 2017 at 08:43Da du er glad for blomster, så vil jeg gerne foreslå Plumbago, blyrod. Den er grøn og kommer med de smukkeste blåviolette blomster. Den står god i sol, vil ikke flyttes. Det er min yndlings. Check et billed. Det vil stå godt i Feddet. Tillykke med din seje mor. Og jeres sølvbryllup. Mange sommerknus
Liselotte
10. juli 2017 at 10:49Blyrod er også en af mine yndlinge, så den har jeg allerede forsøgt mig med i haven. Da vi lavede haven om, mistede jeg dem, jeg havde. Måske jeg skulle købe nogle nye planter :-)
Pernille
8. juli 2017 at 20:01I er gode til at indrette jer, feddet er blevet så skønt. Og jord – det får man vist aldrig nok af :)
Godt at læse din seje mor, kom godt gennem operationen.
Liselotte
10. juli 2017 at 10:48Ja, det var dejligt, at det gik så godt. Hun er godt på den anden side nu :-)
Signe
5. juli 2017 at 17:51Dejligt, dejligt sted, jeres Fed :) Pøj med operation i morgen, godt, hun har jer til at tage sig af hende!
Liselotte
10. juli 2017 at 10:45Tak for ønskerne. Det gik jo rigtig godt med operationen :-)
Jakobine
5. juli 2017 at 15:59Hvor ser det idyllisk ud. Jeg føler hensat til syden. Og tillykke med sølvbrylluppet, hvad enten det er i denne eller næste uge
Liselotte
10. juli 2017 at 10:45Der er skønt derude og sølvbrylluppet venter vi lige nogle uger med :-)
Randi Borup Jensen
5. juli 2017 at 14:31Hvor er Feddet blevet flot, ønsker alt godt for din mor og kan så lige se i en kommentar, at der er sølvbryllup tillykke med det
Liselotte
10. juli 2017 at 10:42Tak til det hele… og sølvbrylluppet er der god tid til endnu :-)
Kaja
5. juli 2017 at 14:25Hvor bliver det bare smukt hos jer, det ses der er styr på det der laves.
Ønsker alt godt med din mors operation i morgen, vil tænke på jer.
Liselotte
10. juli 2017 at 10:41Det gik jo heldigvis over al forventning med den operation, så vi er alle meget glade :-)
Helle Læsø
5. juli 2017 at 13:37Det ser flot ud I skal nok komme i mål, er jeg sikker på
Ønsker din mor pøj pøj, med den forestående operation
God sommer, og sølvbryllup ☀️❤️❤️
Liselotte
5. juli 2017 at 14:15Tusinde tak til det hele, Helle :-)