Det føltes ikke helt rigtigt. Det føltes dødt.

Ind imellem får vi tilsendt garn, som spinderierne, vi samarbejder med, tænker kunne være interessant for os. Forleden kom en kasse med lidt at teste, så det gjorde jeg. Et sjal blev det til, for det er ikke alt for tidskrævende og jeg var i tvivl, da jeg fik garnet i hænderne. Det føltes ikke helt rigtigt. Det føltes dødt.

Det er måske lidt svært at forklare, hvad jeg mener med dødt garn, men i hvert fald føltes det som et garn, der ikke er spor formfast og det er der sådan set intet galt med ikke at være, hvis strikkeren vælger model efter netop de egenskaber et specifikt garn har. Hvis man kender sine fibre, bliver man sjældent overrasket, men ender op med smukke, brugbare og langtidsholdbare stykker strik.

Det er så utrolig vigtigt at bruge tid på at lære fibres egenskaber at kende

Det er vigtigt at kende fibrenes egenskaber, for det er med til at hjælpe os til at træffe det rigtige valg i forhold til det resultat, vi gerne vil opnå. At kende egenskaberne giver os mulighed for at skifte mellem forskellige garner til den samme model, vælge frit fra hylderne og i det hele taget egenhændigt at tage ansvar for slutresultatet.

Jeg vil ikke gennemgå alle typer fibre og deres egenskaber i dette skriv, men det er en vigtig faktor at tænke ind i din planlægning af strik, fordi det er afgørende for, om du i sidste ende bliver tilfreds.

Glatte, bløde fibre er sjældent formfaste, men har en tendens til at trække lange efter et stykke tids brug. Det gør jo ingenting, hvis vi har strikket et sjal, et lækkert tørklæde eller er ligeglade med, at strikket vokser i løbet af dagen. Fibrene trækker sig ikke sammen igen, men dit produkt forbliver strukket, indtil det vaskes og igen tørres i facon. Sådanne fibre kunne f.eks. være merino og alpaca.

Omvendt har lammeuld sjældent tendens til at strække sig i brug. Til gengæld er det kun sjældent lige så blødt, som f.eks. merino og alpaka er. Det er  ofte lidt grovere i strukturen og det egner sig fortrinligt til f.eks. lidt større projekter som jakker, store trøjer o.s.v. Fibrene på lammeuld er ikke glatte, som de er på ovenstående kvaliteter og derfor vil disse fibre nærmest låses ind i hinanden og dermed holde faconen. Det er også den lidt grovere overflade der gør, at nogen af os synes, at ulden kradser.

Selvfølgelig kan du gøre, akkurat som du har lyst til

Selvfølgelig kan du være ligeglad. Selvfølgelig kan du gøre, som du har lyst. Selvfølgelig kan du skifte en rustik uld ud med en blød merino. Hvis du kender fibrenes egenskaber, ved du, at dit færdige resultat vil være anderledes end designeren har tænkt. Du ved, at dit strik vil blive svimlende blødt, men til gengæld for den blødhed, giver du måske køb på modellens evne til at holde facon ligesom slidstyrken kan reduceres afhængig af hvor høj kvalitet fibrene er af. Jo finere og blødere garn, jo mindre slidstyrke. Sådan er det desværre ofte.

En rustik merino med potentiale

Lige nu arbejder jeg i en grovere, næsten rustik merino, som efter vask er vidunderligt blød, men stadig tilpas formfast. Det er et meget spændende garn, jeg venter mig meget af og skal jeg vælge, kommer det på hylden, mens det, jeg lige har teststrikket, ikke gør.

PS – jeg er glad for det sennepsfarvede Balconet Shawl, for det er vidunderlig blødt, men dødt er det altså.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.