3

Slik med højt fiberindhold

Nogle dage liver fristelserne næsten ikke til at holde ud. I dag kom Charlotte Spagner fra Handdyed.dk forbi med garner til salg i butikken. Hun er i gang med at farve en kollektion, som snart kommer til salg hos Garnudsalg. Det fedeste merino lige til at strikke f.eks. smukke, flerfarvede sjaler eller smukke sweatre af.

Det er slik med højt fiberindhold, så det er sundt

Denne kvalitet er helt igennem fantastisk. Den kom sammen med en meget fin portion Merino Singles, som også frister svært, men jeg behersker mig og snyder mig kun til at tage fire fed med over på kontoret.

Det er simpelthen slik at gå på hugst i, når jeg får lov til at åbne kasserne med de smukke garner. Der er den ene smukke farve efter den anden og jeg synes, at det er umuligt at vælge mellem dem, så det er godt, at jeg ikke er tvunget til noget som helst, men bare kan liste tilbage til min pind og lade feddene ligge foran mig til glæde og inspiration.

Håndfarvet merino - Slik med højt fiberindhold

Håndfarvet Merino – det passer lige med mange af de opskrifter, jeg har liggende

Jeg kunne tænke mig at strikke sjalet Birds af a Feather igen og bruge en af disse farver i det, men det skal ikke være lige nu. Jeg har gang i så meget andet, at jeg vist ikke skal andet end nyde synet af disse og alle deres søskende.

Når alle garner og produktfotos er klar, lægges garnet til salg og jeg glæder mig.

Jeg regner med, at vejret er med mig, når jeg bukker under for fristelsen og alligevel slår op til et af de mange sjaler, jeg stadig har lyst til at strikke, men lige nu ser det da grangiveligt ud til, at vejret så absolut synes, at jeg skal sidde indenfor med varmt at drikke og glødende strikkepinde. Jeg klager ikke.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide