Onsdag. Fridag. Da jeg vågner, smager jeg på dagen. Jeg er let tilpas. Solen står lige ind på rullegardinet og sniger sig indenfor af alle sprækker. Oskar synes, at vi skal stå op og jeg er enig.
Vi var for øvrigt oppe på havevandring ved tre-tiden i nat.
Der var vidunderligt derude. Helt stille og så duftede der af sommernat og skovbund. Oskar insisterede, for ellers tror jeg ikke, at jeg ville være stået frivilligt ud af sengen på det tidspunkt. Jeg trængte til min nattesøvn, men afbrudt blev den og det skulle vise sig, at det blev en gave at få lov til at opleve sommernatten sammen med den lille, glade hund.
Nu er det morgen og jeg starter dagen med en kop kaffe, mens jeg vækker Kenneth. Han skal ned i Garnudsalg. Jeg holder fri. Jeg ville ønske, at han også holdt fri, men sådan skulle det ikke være i dag. I stedet planlægger jeg at være praktisk, men først kaffen.
Det forsvinder jo ikke af sig selv, det der vasketøj …
Efter kaffe og lidt hygge med Oskar, er jeg klar til at tage hul på dagen. Det første jeg gør er, at jeg sætter en vask over. Den rutine fortsætter resten af dagen og jeg har lige for et øjeblik siden taget de tørre, velduftende kjoler og skjorter ind efter en tørredag ude i den friske luft.
Oskar elsker, når dørene står åbne og der er frit valg, når det kommer til sovested. Han veksler mellem terrassen i solen og indgangen på fliserne, for det handler jo hele tiden om at temperere, hvis du spørger ham.
Jeg går en tur ind på mit nye værelse. Jeg rydder lidt op og sætter til side. Jeg går og glæder mig. I løbet af nogle dage er der bord fra væg til væg under vinduerne og jeg kan for alvor begynde at indrette det sidste. Det glæder jeg mig meget til at gøre.
Jeg skærer daggammelt brød i tern, vender det i god olivenolie, drysser med flagesalt og bager det hele i ovnen til sprøde, gode croutoner til aftenens salat. Så gik det brød heller ikke til spilde. Det elsker jeg. Bagefter koger jeg en stak kartofler. De skal også indgå i aftenens salat. Efter dem, koger jeg de sidste æg. De skal samme vej.
Til sidst tager jeg kurven med strikketøjet og sætter udenfor på terrassen. Jeg finder et par af de gode småkager, vi hjembragte fra Toscana sidste gang, vi var på besøg dernede. Jeg brygger kaffe og finder frem til lydbogen, jeg lytter til lige nu. Jeg nyder den friske luft, men det bliver hurtigt overskyet og jeg skal enten hente en sweater eller trække indenfor på Feddet.
Jeg har ikke besluttet mig endnu. Jeg gik ind og passerede computeren og her har du mig. Om lidt er jeg derude igen. Ude eller inde. Begge dele er dejligt og det er med at tro på sommeren, er det (og nyde, inden skybruddene rammer …)!
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
8 kommentarer
conny
29. juni 2017 at 11:37I stedet for at ligge og vende og dreje mig, når jeg vågner en nat, så tror jeg da, at jeg næste gang vil tage en smuttur ud i haven – måske ovenikøbet med en kop hurtig kaffe. Fantastisk ide, du der gav videre.
Liselotte
29. juni 2017 at 13:36Du vil ikke fortryde det, Conny, men lad være under et skybrud ;-)
Eva
29. juni 2017 at 04:42Tidlig sommermorgen i haven med en kop kaffe, – så fås det ikke bedre. I skrivende stund er det dog indedøre, – det pisker ned :(
Liselotte
29. juni 2017 at 08:35Det gør det også her, så intet udeliv i dag ;-)
Karin
28. juni 2017 at 21:31Uhh det lyder lige som em fridag efter mit hovede. Skøønt blot at gøre hvad man lyster indimellem lidt praktisk arbejde ….
Liselotte
29. juni 2017 at 08:21Det blev en virkelig dejlig fridag :-)
Karina Simonsen
28. juni 2017 at 21:19Skønne billeder og hyggeligt indblik i din fridag. Inspirerende ord og billeder. Tak for det :-)
Liselotte
29. juni 2017 at 08:18Selv tak da :-)