Jeg er del af en skøn, duftende sommertradition og jeg elsker den. Den efterlader mig altid i en uges sød og velgørende rus og den minder mig om, at jeg har kvinder i mit liv, som bare er helt igennem vidunderlige. En af dem er Hanne, som er drivkraften bag denne skønne tradition.
Hver sommer, når eksamenstiden starter over det ganske land, venter jeg spændt på en melding fra fru Tulipan, for hendes engagementer i forbindelse med netop sommerens eksaminer, er afgørende for, om den duftende sommertradition kan fortsætte ubrudt. Også i år var jeg heldig. Hun var udsendt som censor i det nordjyske. Det betyder nemlig, at jeg modtager den smukkeste og vidunderligt duftende buket roser, fra Hannes have. Hvert år.
Jeg elsker den buket og hvert år siger Hanne sødt; “Ja, du har jo en mand, der ikke ønsker roser i haven, så her kommer jeg med lidt at nyde” og jeg nyder dem.
I år har de stået på spisebordet i køkkenet. De skulle være et sted, hvor jeg hver dag kunne nyde dem og det bord var oplagt, for det er her vi spiser og det er her, jeg sidder for øjeblikket, når jeg arbejder ved computeren. Jeg mangler jo et værelse, som du måske husker, så jeg sidder midt i køkkenet og troner.
Her har buketten stået og spredt velduft helt ind i stuen. Når jeg kom hjem fra arbejde og låste mig ind af hoveddøren, kunne jeg dufte roser som det første og den duft er indbegrebet af en af min barndoms sommerdufte. Duften af roser. Varme dage, minicykel, friluftsbadet og raket-is. Som at træde lige ind i en tid, der var en samling uendeligt lange, lykkelige sommerdage og det er ikke skidt at mindes den slags, så Hannes tradition har en helt særlig plads i mit hjerte.
Måske jeg med tiden kan snige en rose eller to indenfor i haven, men indtil da, nyder jeg, at jeg får denne smukke gave hvert år. I år stod buketten i mere end halvanden uge. Jeg skifter vand og nurser, som jeg kan, for de skal gerne holde så længe som muligt. Det er jo ganske særlige roser.
Jeg elsker mine roser og jeg elsker, at Hanne husker mig hvert eneste år. Tak Hanne, du gør mig glad :-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
12 kommentarer
Pernille
8. juli 2017 at 19:35Hvor dejligt :)
Lars Roessell
29. juni 2017 at 06:46Det regner. Skybrud er på vej. Og så er det sådan en stor glæde at kunne læse dit dejlige duftende indlæg om en buket roser. Jeg kan næsten dufte dem her hjemme hos mig selv. Og nu er de sendt videre til én jeg holder af. Tak.
Sandra Slovic-Petersen
28. juni 2017 at 09:47Hej Liselotte, jeg har nu fulgt din blog rigtig længe og den pynter på min morgen med morgenkaffen. TAK fordi du skriver så skønt og trofast. Rigtig god dag og sommer. :-)
Liselotte
28. juni 2017 at 09:58Tusinde tak for at gøre min dag meget bedre. Tak for at tage dig tiden til at tilkendegive, at jeg ikke skriver ud i den blå luft og tak for at skrive, at jeg gør en lille forskel i din morgen :-)
Frk.Anemone
27. juni 2017 at 22:07Skøn tradition og dejligt at det også lykkedes i år. Roser kan man ikke leve foruden :)
I min have har jeg over 30 forskellige roser, så jeg er ekstra lykkelig i juni måned.
Liselotte
28. juni 2017 at 08:12Det forstår jeg sagtens, for de er smukke og dufter de også, er de jo perfekte :-)
Lene
27. juni 2017 at 20:22Hvor er det en skøn buket og en dejlig tradition :-)
Liselotte
28. juni 2017 at 07:56Det er det og jeg elsker, når Hanne ringer og siger, at det er tid igen :-)
Annie hartvig
27. juni 2017 at 16:38Skøn buket
Sukker i vandet skulle forlænge levetiden
Liselotte
27. juni 2017 at 18:32Ja, den var virkelig skøn :-)
www.randiglensbo.dk
27. juni 2017 at 13:57Smukke, smukke roser! Jeg kan godt forstå, at du bliver glad for sådan en buket :-)
Liselotte
27. juni 2017 at 15:24De er vidunderlige, Randi og jeg er så taknemmelig for, at Hanne husker mig hvert år :-)