Dagene drukner i arbejde og hjemme drukner de i oprydning og flytning af et helt krea-værelse, hvilket ikke er nogen lille venstrehånds opgave eftersom det er mit krea-værelse og jeg vist er det, man kan kalde for, maximalist og materialist, når det kommer til den del af mit liv. Også.
Der er fremskridt. Seriøse fremskridt. Jeg begynder at se en ende på projektet, men der er lang vej endnu.
Lige nu handler det om, at jeg skal have tømt så stor en del af det gamle værelse, at vi kan få skruet bordpladen ned og flyttet med op i det nye værelse i den anden ende af huset. Jeg vil gerne genbruge. Jeg kan lide idéen og jeg elsker den dybe bordplade, jeg har siddet ved de sidste mange år, men det skal gøres i etaper.
Først tømte jeg reolerne. Alt blev pakket ned i sække og stillet til side. Reolerne flyttede vi op i det nye værelse. Igen genbrug, men jeg holder af de hvide reoler fra IKEA. De gør jobbet og er diskrete, rummelige og til at gemme ting godt væk i, fordi de kan fyldes med hvide skuffer.
Nu er jeg i gang med at flytte tingene fra reolen tilbage i reolen. Rent molbo-arbejde, men det skal gøres og jeg får en bonus forærende, for jeg gennemgår hver eneste pose med en tættekam og forsøger at være både realistisk og rimelig skrap, så der er allerede to sække med garn til de organisationer, vi allerede har en aftale med om donation af garn.
Jeg konstaterer endnu en gang, at jeg elsker kurve. Flettede kurve. I mange forskellige materialer og udformninger står de i bunkevis, nu jeg er kommet gennem alle mine ting.
Mange af dem bærer en historie. Jeg husker præcis, hvor de er købt, Jeg kan dufte stedet, huske temperaturen og ikke mindst de mennesker, jeg var i selskab med, da jeg købte dem. Mange af dem er købt på rejser. Det giver anledning til mange dejlige minder, da jeg samler dem i et hjørne af værelset.
En af kurvene, er den smukke, store spånkurv, jeg købte sidste sommer inde i Issigeac. Det giver et stik i hjertet, da jeg flytter den over til de andre, for den minder mig om den ferie, vi desværre har måttet aflyse. Vi kommer ikke til Dordogne denne sommer.
Hvis vi er heldige, kan vi stikke af et øjeblik til september, for der er et lille hul i kalenderen, som allerede der fyldes af engagementer både hjemme og ikke mindst i forretningen, hvor kursus-sæsonen går i gang. Et lille hul er dog bedre end ingen hul lige i denne sammenhæng, så jeg håber fortsat, at det lader sig gøre, men i første omgang er det vigtigste, at mor kommer godt gennem operationen, hun står overfor.
Jeg arbejder med nye design for øjeblikket, så jeg strikker prøver ind imellem alt det andet, jeg også gør. Nogle strikkeprøver er større end andre, men sådan må det være, når en idé skal testes. Strikket ovenfor vaskede jeg, inden jeg gik i gang med lidt mere flytning i går. Den lå og tørrede, mens jeg flyttede ud og flyttede ind.
I går aftes var den tør. Jeg er tilfreds og kan se, at der er potentiale for at arbejde videre med den idé. Når jeg altså får tid, for jeg flytter jo …
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
5 kommentarer
Måske ikke med den gode vilje af Slagt en hellig ko
2. juli 2017 at 20:14[…] det vi skal og bagefter er der kaffe og pludselig husker jeg, at jeg endelig er flyttet ind på mit værelse. Kenneth og jeg præsterede i en grad, jeg ikke troede muligt, da vi i går nedtog en bordplade på […]
marianne bentzen
25. juni 2017 at 18:01held og lykke med din mor! Kh Marianne
Liselotte
26. juni 2017 at 20:52Tak skal du have, Marianne :-)
Lene
25. juni 2017 at 12:44Rigtig god søndag til jer. Dit design ser spændende og smuk ud, og så kan dit nye værelse kun blive rigtigt lækkert med alle de smukke ting, du omgiver dig med :-)
http://www.underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com
Liselotte
26. juni 2017 at 20:39Jeg glæder mig til at invitere indenfor i hulen, Lene :-)