Måske man nogen gange bare skal lukke øjnene

Måske man nogen gange bare skal lukke øjnene for, at det egentlig er lidt skørt og så bare gøre det alligevel. Som om jeg mangler …

Nej, jeg mangler ikke, men sikke pæn den ville være på bordet i mit nye værelse. Mit nye, hvide værelse, hvor de første opslagsværker allerede er flyttet ind i reoler og garn i sækkevis venter på at gøre det samme. Måske jeg når at flytte mere ind, når jeg kommer hjem i dag? Jeg gider godt. Jeg gider bære sække med garn, projektposer og kasser med strikkepinde ind, hvor de skal bo i den nærmeste fremtid. Jeg gider hente knapperne, småtingene og de gamle opskriftshæfter. Jeg gider faktisk det hele, men …

Der er endnu ikke monteret bord. Jeg vil gerne genbruge det bord, jeg allerede har brugt de sidste fem år. Jeg elsker den bordplade, for den er dyb og rummelig og det kan jeg lide. Jeg skal have ryddet bordet, så det kan afmonteres væggen og flyttes op på det nye værelse i den anden ende af huset. Det burde være nemt, men det er det ikke, for værelset, som tidligere var mit, har i et stykke tid været brugt som opmagasinering i forbindelse med renovering af resten af huset. Der står ting OVERALT inklusive på bordpladen, jeg skal bruge.

Det er ikke nogen nem opgave at finde ind til bordpladen, men jeg vil, for forude venter et færdigt arbejdsværelse og det skal blive noget så godt at sætte mig til rette ved vinduet og åbne computeren, tænde for symaskinen eller finde penslerne frem. Det bliver en daglig glæde at bruge en tid derinde, er jeg sikker på og jeg er allerede vild med lyset, stemningen og det, at det er min lille oase.

Kan du fornemme, at jeg glæder mig?

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.