Eksrygeren Liselotte flytter i dag.

Haven er fortsat min første prioritet på sommermorgener som denne. Jeg går ud, for det er ude, jeg fornemmer, hvordan dagen bliver. Jeg drikker morgenluft, mærker hvor meget vind der er i omløb og sanser hurtigt, om det er en dag til stille at sidde i yndlings-hjørnet på terrassen og bare strikke eller om verden i dag kræver, at jeg træder indenfor på Feddet og i stedet lader varmen derinde omslutte mig, mens jeg nyder kigget til haven indefra.

I dag er det vist Feddet, der vinder, når jeg får tid til at strikke. Vinden er kold og der er lidt for rigeligt af den til min smag. I korte øjeblikke er den væk og jeg mærker, hvor varm dagen egentlig er. Jo, det er sommer.

Så snart jeg træder udenfor, omsluttes jeg af duften af pibeved. Den dufter helt fantastisk og jeg husker endnu den sommer, hvor jeg kaldte på Kenneth og insisterede på, at den pludselig var begyndt at dufte. Det var den ikke, men jeg var stoppet med at ryge og havde pludselig fået lugtesansen tilbage. Bang! Sikke en forskel og verden åbnede sig på ny med et sansebombardement af oplevelser.

Jeg tænker ofte på den gave, jeg gav mig selv, da jeg stoppede med at ryge.

Jeg var helt sikker på, at jeg ville miste mig selv, hvis jeg stoppede med at ryge. Jeg var ryger. Jeg elskede at ryge. Jeg kunne slet ikke se en Liselotte uden cigaretter og på en underlig måde var jeg overbevist om, at den Liselotte ville forsvinde, hvis jeg stoppede. Der ville vokse en anden frem og hende kendte jeg ikke og jeg havde egentlig heller ikke lyst til at lære hende at kende.

Jeg havde røget hele mit ungdoms- og voksenliv. Pludselig en dag var jeg klar. Klar til at stoppe. Jeg ved ikke hvorfor eller hvordan jeg nåede til det sted, men en del af forklaringen var, at jeg var vred over at skulle udstilles, når jeg fik lyst til at ryge. Jeg skulle stå på gadehjørner og fryse, mens jeg hurtigt inhalerede en cigaret, så jeg igen kunne få lov til at være en del af fællesskabet indenfor. Den slags diktater ovenfra passer dårligt med mit egenrådige sind, så jeg besluttede, at når jeg ikke kunne lave om på resten af verden, måtte jeg lave om på mig og sikke et held.

Den 9. juni 2009 tog jeg første skridt til at kunne kalde mig eksryger. Året efter stod jeg på terrassen og insisterede på, at Pibeved pludselig var begyndt at dufte og siden har jeg kunnet glæde mig over, at jeg ikke længere lugter, som de rygere, jeg møder på min vej, for jo, jeg er blevet en af de der hysteriske eksrygere, som insisterer på, at rygere lugter af gamle askebægre og jeg er også hende, som ikke længere vil have røg i mit hjem. Jeg er blevet sådan en helt gennemsnitlig eksryger på godt og ondt, men jeg gør en dyd ud af aldrig at blande mig utidigt. Du må ryge, hvis du vil – bare ikke, hvor jeg er ;-)

Eksrygeren Liselotte flytter i dag.

I dag vil jeg, eksrygeren, sætte det lange ben foran og arbejde ihærdigt på at komme videre med mit projekt omkring eget værelse. Det har jeg allerede her i forlængelse af køkkenet, men vi er i gang med at renovere indenfor og det inkluderer stort set samtlige værelser i hovedhuset og derfor er mit drømmeværelse pludselig indflytningsklart og det kan jeg altså ikke ignorere.

Lige siden den allerførste eftermiddag, hvor vi trådte indenfor på Tjørnevang, har jeg været forelsket i et af de værelser, der vender ud mod gårdspladsen. Der er der det fineste kig ud på gårdspladsens træ, som oprindeligt var et stor elm, som nu er afløst af den smukkeste kastanje og der har jeg drømt om at placere et bord under vinduerne og indrette mig med alt det, jeg holder af. Det er symaskine, malergrej, garn og computer. Jeg vil arbejde på at få skabt en oase, som kan rumme både fritid og hjemmearbejde og alt sammen med kig til træet udenfor.

Værelset er nymalet og der er kommet nyt tæppe på gulvet. Vi mangler bare karme, bord og reol, så jeg kan begynde at flytte ind. I dag pakker jeg garn ned og er jeg heldig, får jeg flyttet reol ind på værelset. Jeg glæder mig, så det nytter ikke at sidde og fortsat lave ingenting. Jeg må igang, men først lige endnu en kop kaffe at vågne på.

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.