Tre i rap eller hvordan sjaler overtager mit strikkeliv

Jeg har strikket tre i rap. Måske endda mere end tre, men jeg har valgt ikke at tælle bagud længere end til de tre, for det er ved at antage proportioner, jeg ikke længere kan hverken forklare eller forsvare ud over mit motto “man kan aldrig få for mange sjaler”.

Ja, det er sjaler, jeg taler om. Skønne, smukke, lette og fine sjaler. Ikke ét af dem fortryder jeg. De to første er farverne valgt af mig og det sidste, som er vasket og blokket tidligere i dag, har Kenneth valgt farver til. Jo, den er god nok. Kenneth.

Det sidst færdige er dette sjal. Det er Kimba af Ambah O’Brien. Det er strikket op i henholdsvis Alegria fra Manos del Uruguay og en smukt farvet merino fra Handdyed.dk og farvet af Charlotte Spagner. Sidstnævnte garn er på vej ind på hylderne i butikken, men indtil da har jeg været heldig at få lov til at test-strikke lidt forskelligt med kvaliteten.

Sjalet er blevet rigtig fint og farverne er fint afstemte og smukke, så det har Kenneth gjort godt, hvis du spørger mig. Det er nemt at strikke, sjovt at lade vokse på grund af farveskiftene og – hvis jeg skal være helt ærlig – lidt kedeligt til sidst.

Det tog evigheder at lukke af med den foreslåede afluknings-metode, som nok giver en dejlig, elastisk aflukning, men sikke jeg dog døde en lille smule for hver fem minutter, der gik med at lukke af. Tålmodigheden rækker langt til nogle ting, mens andre – som en aflukning ovenfor – skal tvinges til enden.

Sjalet kommer til udstilling i butikken, tror jeg. Lad os se, men jeg tænker alligevel, at det er et rigtig fint eksempel på begge garner, så jeg prøver at være mindre Gollum og mere hippie og derfor vælger jeg, at jeg sagtens tåler at dele det med andre en tid :-)

Du kan se lidt flere billeder af Kimba lige her :-)

Ud over Kimba er det blevet til …

Et styk Find Your Fade af Andrea Mowry strikket i forskellige rester af garn fra forskellige tidspunkter i mit liv. Blåt er fremherskende. Det passer fint med, at det er den anden farve, jeg har brugt mest ud over sort.

På det ene foto vil den hurtige konstatere, at der ligger hele to styk af sjalet. Det er korrekt. Det andet er strikket op i den fede, håndfarvede lammeuld fra Charlotte Spagner.

Et styk Birds of a Feather

Dette sjal er også af Andrea Mowry og strikket i henholdsvis Blackhill Silk Kid Mohair og Blackhill Superfine Alpaca og en rest flerfarvet strømpegarn og et fed af den skønne Alegria fra Manos del Uruguay.

Du kan se lidt flere informationer om Birds of a Feather lige her.

Tre sjaler i rap. Jeg er allerede i gang med at planlægge det fjerde. Jeg bliver aldrig træt af at strikke sjaler. Aldrig!

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.