Det har da været fuldstændig absurd

Så gik der næsten en uge, inden jeg fandt min vej herind igen. Ikke med min gode vilje, men tvunget af omstændighederne. Det har det været fuldstændig absurd, så travlt vi har haft det i den forløbne uge. Et nyhedsbrev udsendt op til sidste weekend væltede simpelthen os alle over ende og vi har knoklet hele ugen, for at nå i hus med udsendelsen af de mange ordrer. Ingen er gået før et stykke ind i aftenen de fleste dage og alle har virkelig arbejdet så hårdt. Vi er så taknemmelige for, at alle bare giver alt de har, når sådan noget sker.

Lørdag morgen var vi klar i Garnudsalg igen, fordi vi – vanen tro – fejrede WWKIP eller World Wide Knit in Public Day fra klokken 10-18.

Sikke en fest. Som sædvanlig forkælede Kenneth os alle med morgenmad og da vi var nået et stykke op ad dagen, var bordet igen fyldt op med gode sager, men denne gang en skøn kage-buffet med alskens lækkerier og dertil var der et glas Cava eller to, hvis man havde lyst. Det var vi mange, der havde :-)

Vi havde Susanne med bag kassen den dag. Hendes gæsteoptræden var en overraskelse af de gode.

Midt i al ugens travlhed havde Kenneth glemt, at han og Susanne havde talt om, at hun og Erik skulle kigge forbi, når Erik alligevel skulle herop for at skyde til DM i jagtskydning.

Jeg kom tilfældigt forbi kontoret fredag og så, at der lå en besked til mig. Det var Susanne, der spurgte, om vi stadig havde en aftale. Hun ville lige være helt sikker, for de var på vej ud af døren og gad ikke køre, hvis ikke vi var klar til gæster.

Jeg elsker de to mennesker, så jeg skyndte mig at skrive tilbage, at de godt kunne rubbe neglene og kommer ud over stepperne, for vi glædede os til at se dem – og det var i hvert fald ikke løgn! Det kan godt være, at jeg tre sekunder inden ikke vidste, at jeg glædede mig, men da jeg skrev beskeden, gjorde jeg! Meget :-)

Bagefter måtte jeg ud at finde Kenneth og minde ham om, at han havde en aftale om weekendgæster. Han havde glemt, at de havde talt om det, men han blev lige så glad, som jeg var blevet nogle øjeblikke inden og fordi vi bare kender hinanden så godt, kunne vi sagtens bare glæde os på trods af byggerod og manglende oprydning og rengøring. De kommer heldigvis for at være sammen med os og ikke for at inspicere hjemmet.

Vi har hygget os noget så dejligt. Vel har vi været trætte, Kenneth og jeg, men hvor har vi nydt at se Susanne og Erik. Glæde med glæde på og i går valgte vi, at vi ville spise ude. Vi ville op på Villa Vest, men var for sent ude. Så bestilte Erik bord på NO76. Det kendte ingen af os, men vi glædede os og det skulle vise sig, at det slet ikke var noget ringe bytte med en aften her.

Vi fik en virkelig skøn aften med den dejligste, veltillavede mad serveret af et utrolig opmærksomt personale, som gerne fortalte passioneret om maden og kom med skønne anbefalinger til blandt andet aftenens vin, mens de hele tiden sørgede for, at vi hele tiden var veltilpasse, uden det på noget tidspunkt blev for meget.

Vi var virkelig tilpasse den aften. Vi nød nogle skønne retter. Alt smagte fantastisk og vi nåede vidt omkring på menukortet, så vi var ikke bare heldige. Maden er veltillavet og smager virkelig pragtfuld og priserne er absolut rimelige.

En ekstra, men dejlig bonus for vores lille, sluttede samling af bløde hjerter var, at det er en virksomhed, som tager sit sociale ansvar alvorligt. Hos NO76 tilbydes sårbare unge uddannelsesparatheds-forløb i blandt andet køkkenet.

Det er bestemt ikke sidste gang, vi har besøgt NO76. Vi kommer igen og var det ikke fordi vi gerne vil sikre egen plads derinde, fik de vores varmeste anbefaling ;-)

Nu venter aftensmad, sofa og måske en god film, inden vi tager hul på endnu en uge. Vi er klar efter en skøn weekend med de bedste medarbejdere, de dejligste kunder og de bedste venner. Vi beder ikke om mere.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.