Lørdag morgen vågner jeg ved, at Oskar sidder ved siden af sengen og nidstirrer mig, mens han stille piber. Så snart jeg viser tegn på at være vågen, rejser han sig og begynder at danse rundt om sig selv af glæde. Han springer op og kigger på mig, løber hen for enden af sengen og kommer tilbage og gentager det hele en gang til. Han er overstadig af glæde, men det handler ikke så meget om mig, som det handler om det faktum, at jeg kan betjene dørhåndtag.
Det er blevet forår. Oskar deler sine timer ligeligt mellem ude- og indeliv. Han kan gå i timevis og bare nyde haven. Han ligger på måtten i døråbningen og lader solen varme og han graver gamle ben frem fra hjørner af haven, jeg slet ikke vidste, han havde været i.
Han har genoptaget sin trang til at vogte kongeriget og holder derfor et vågent øje med enhver fugl, der lander i haven. Han har set sig specielt sur på duerne, som er de eneste fugle, han for alvor gider jage, når de går rundt på græsset.
Jeg drikker kaffe. Jeg nyder den friske luft. Det er stadig ikke temperaturer til langsomme ude-morgener, men en frisk tur ud i morgenhår og nattøj har ingen vist taget skade af, så dem er jeg endelig kommet i gang med igen.
Inde igen brygger jeg endnu en kop kaffe og kigger fortvivlet på det spaghetti, der skulle forestille et ny-opvundet garnnøgle, men endte helt galt og derfor nu er fordelt på et lille nøgle, en stor og lidt rodet kerne af et nøgle og så den fortvivlende bunke af garn, der har viklet sig ind i hinanden, så det sagtens kan sidestilles med den italienske spise.
Jeg ved, hvad den næste times tid skal gå med.
Rigtig god lørdag til dig derude ♥
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
15 kommentarer
Catarina
20. maj 2017 at 19:13Hi hi, hvad pokker laver de dovne dure også på Oscars græsplæne. Nu er det ved at været varme nok til ture i haven, eller det har det været de sidste par morgener og det er SÅ dejligt. Håber resten af den lørdag var lige så behagelig som den startede. :-D
Eva
7. maj 2017 at 07:25Morgener med kaffe i hånden og gåtur i haven er de bedste. Ærgerligt for Oskar, at han ikke drikker kaffe, – men han nyder det vist alligevel.
Liselotte
7. maj 2017 at 10:18Det gør han, Eva :-)
henriette hald
6. maj 2017 at 19:49Han er så kær ham Oskar :-) Her er det jo Herman der har helt stress fordi han ikke kan nå at spise alle de dejlige saftige insekter der svirrer rundt over hans hoved. Hehe. Rigtig god weekend og kh Henriette
Liselotte
7. maj 2017 at 10:17De elsker det der forår, dyrene og det er de ikke alene om at elske :-)
Anne Nørgaard
6. maj 2017 at 12:37Hej Liselotte
Bliver så glad når du skriver om Oscar og sætter billeder op af ham.
Hans bror Valde som min søster har efter vores mor døde, er ved at blive en gammel herre. Men dog stadig hurtig på benene hvis der er gåtur i vente.
Ha en god weekend
Hilsen Anne
Liselotte
7. maj 2017 at 10:16Oskar er også ved at blive gammel, Anne, men han holder sig forbavsende godt og er frisk og glad altid, så vi har været utroligt heldige med ham og meget glade for, at det var ham, I ikke ville have dengang ;-)
Lene
6. maj 2017 at 12:13Håber solen skinner på jer og at I kan sidde ude. Det vil Oskar nyde :-)
Liselotte
6. maj 2017 at 17:40Vi har siddet lidt på trappen udenfor, men det er alt for varmt for mig :-)
Mette L
6. maj 2017 at 10:07Hvor er han altså sød, ham Oskar :) Her må man vist godt sige fortsat go’ lørdag.
Liselotte
6. maj 2017 at 10:53Han er rigtig sød og selvfølgelig ude i haven endnu :-)
Karin
6. maj 2017 at 09:14Hvor er det en dejlig hund I har …. Min barndoms hund …
Jeg har en kat der miaver insisterende i weekenden, hvis vi er for længe om at lukke ham op, så han kan sidde i vindueskarmen og se på fugle om morgenen.
God lørdag.
Liselotte
6. maj 2017 at 10:52Jeg er også vokset op med en dansk/svensk gårdhund, så selvfølgelig måtte vi have en Oskar, da vi selv skulle have hund :-)
www.randiglensbo.dk
6. maj 2017 at 08:48Rigtig god lørdag til dig – man fornemmer, den er begyndt godt :-)
Liselotte
6. maj 2017 at 10:51Den begyndte dejligt, Randi :-)