Oskar sidder ved siden af sengen og nidstirrer mig

Lørdag morgen vågner jeg ved, at Oskar sidder ved siden af sengen og nidstirrer mig, mens han stille piber. Så snart jeg viser tegn på at være vågen, rejser han sig og begynder at danse rundt om sig selv af glæde. Han springer op og kigger på mig, løber hen for enden af sengen og kommer tilbage og gentager det hele en gang til. Han er overstadig af glæde, men det handler ikke så meget om mig, som det handler om det faktum, at jeg kan betjene dørhåndtag.

Det er blevet forår. Oskar deler sine timer ligeligt mellem ude- og indeliv. Han kan gå i timevis og bare nyde haven. Han ligger på måtten i døråbningen og lader solen varme og han graver gamle ben frem fra hjørner af haven, jeg slet ikke vidste, han havde været i.

Han har genoptaget sin trang til at vogte kongeriget og holder derfor et vågent øje med enhver fugl, der lander i haven. Han har set sig specielt sur på duerne, som er de eneste fugle, han for alvor gider jage, når de går rundt på græsset.

Jeg drikker kaffe. Jeg nyder den friske luft. Det er stadig ikke temperaturer til langsomme ude-morgener, men en frisk tur ud i morgenhår og nattøj har ingen vist taget skade af, så dem er jeg endelig kommet i gang med igen.

Inde igen brygger jeg endnu en kop kaffe og kigger fortvivlet på det spaghetti, der skulle forestille et ny-opvundet garnnøgle, men endte helt galt og derfor nu er fordelt på et lille nøgle, en stor og lidt rodet kerne af et nøgle og så den fortvivlende bunke af garn, der har viklet sig ind i hinanden, så det sagtens kan sidestilles med den italienske spise.

Jeg ved, hvad den næste times tid skal gå med.

Rigtig god lørdag til dig derude ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.