Strikningens kulturhistorie og Bjergets Vej

Jeg havde løst billet til et foredrag med overskriften Strikningen kulturhistorie i går. Du kan tænke, at det er kedeligt, men vi har jo hver især vores interesser og dette foredrag ramte lige ned i en af mine, så selvfølgelig måtte jeg af sted.

Foredraget fandt sted på Øland. Der er meget smukt derude, så jeg glædede mig til turen over fjorden og op gennem en del af Nordjylland, jeg alt for sjældent færdes i. Ind imellem kører Kenneth og jeg en tur langs Limfjorden fra Gjøl til Aggersund. Vi synes, at der er utrolig smukt derude og en forårsdag som i går, hvor solen skinnede og skovbunden er dækket af Anemoner, bliver det altså ikke meget skønnere.

Jeg skulle hente Mette i vestbyen og herfra gik det nordpå over Limfjordsbroen. Jeg havde slået Google Maps til, så vi havde noget at styre efter, for Øland Medborgerhus kendte jeg ikke og der var jo trods alt en tidshorisont på kilometerne, så det var bedst med en guide. Der gik et stykke tid, inden det gik op for mig, at jeg vist ikke havde fået startet den rutevejledning, men så tog vi den lidt på gefühl og det gik ganske glimrende, syntes vi selv.

Vi fandt sagtens ud over Vejlen og gennem Gjøl kom vi også. Turen ad Bjergets Vej er en af de smukkeste, jeg kender. Måske kender du den ikke, men så tag ud og se, om jeg ikke har ret. Det er som at køre på fjorden. Midt i den. Der er så smukt og som sagt skinnede solen også i går, så det var en vidunderlig oplevelse at trille over vandet ad den smalle, ensporede vej.

Det var først på den anden side af Bjergets Vej, det gav udfordringer. Nu fik vi brug for assistance, så Mette fandt sin telefon frem. Vi kørte ad små, smalle veje gennem smukke skovstrækninger med anemoner så langt øjet rakte og det afløstes af små landsbyer, mens vi så tiden skrumpe og blive mindre og mindre rigelig, som den ellers var, da vi tog hjemmefra.

Vi endte med at grine højt, for vi kørte rundt i små cirkler og kom ingen vegne. Til sidst snuppede vi min telefon og så lykkedes det endelig og vi ankom i sidste minut til Øland Medborgerhus, som ligger skønt og i går var godt besøgt.

Medborgerhuset var et virkelig dejligt sted. Der var stillet en stor, lys sal til rådighed for foredraget. Vi var vel omkring 35-40 deltagere, som alle havde en interesse i strik. Jeg glædede mig meget til at høre noget om strikningens kulturhistorie og Alice skulle vise sig at vide meget. Rigtig meget. Måske endda for meget, for tiden var knap og hun ville gerne nå omkring det hele, så det nærmede sig mere en opremsning, end en god fortælling og det var rigtig ærgerligt, for der er slet ingen tvivl om, at her er en kapacitet indenfor netop det felt.

Jeg savnede, at der blev gået mere i dybden med de enkelte emner. Jeg frustreres over at mærke, at her er et menneske, som har en utrolig stor viden, men på grund af rammen, hun er sat i, tvinges hun til hele tiden kun at tale om de store linjer. Tegne med den bredeste pensel og undlade detaljerne.

Det er sikkert bare mig, men jeg havde – er jeg sikker på – kunnet bruge time efter time med at lytte til Alice, der delte ud af sin viden omkring strikken, dens udbredelse og ikke mindst kulturen omkring dette ældgamle og dog så aktuelle håndværk. Hellere fordybelse i enkelte aspekter, end få en overfladisk og alt for hurtig kog-sammen af dem alle, hvis du spørger mig.

Selvfølgelig havde jeg strikketøjet med. Jeg strikkede også lidt, mens jeg lyttede. Det elsker jeg. Jeg er faktisk den bedste tilhører, hvis jeg får lov til at sidde med hænderne beskæftiget med et stykke håndarbejde. I dette selskab var det heldigvis en anerkendt metode til lytning ;-)

Efter endt foredrag kørte vi over Halvrimmen hjem. Vi passerede Oxholm. Igen kom vi gennem skovstrækninger, der var dækket af hvide tæpper af Anemoner. Der er smukt derude. Jeg siger det bare. Og koldt …

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.