På mit skrivebord står en lille påskehare. Den er inspireret af et foto, der strøg forbi i rækken af feeds, jeg følger via feedly. Det er egentlig en æggevarmer, men her på kontoret er for få æg, for lidt påske og i det hele taget en begrænset mængde æggebægre. Mildt sagt.
Haren er hæklet med rester af Blackhill Højlandsuld og jeg tror da, at jeg ender med at udvide familien i løbet af påsken. I år er den nemlig stille. Mor og Oline rejser i morgen. De tager over og bliver forkælet i Valby. Der er købt ind af alt det, de elsker. De skal nok komme til at hygge sig. Det skal vi såmænd også. Det er vel egentlig bare en øvelse i livet, som det tager sig ud lige om lidt.
Oline kommer nemlig hjem for at pakke sit hjem ned i flyttekasser. Om et øjeblik flytter hun ind til Aalborg. Vi skal til at vænne os til at være uafhængige og frie. Mon ikke det lykkes os? Jeg tror det ;-)
Når Oline vender hjem, stikker vi af. Hun kommer hjem til en dejlig ferie-uge, hvor der skal pakkes og derfor kan hun fungere som både hus- og hunde-sitter og vi kan stikke af ud i verden. Ned gennem Tyskland har jeg booket to overnatninger. Herefter sætter vi kursen mod Toscana og forhåbentlig ikke kun regn, men også sol og fornemmelsen af forår.
Der er aftaler at effektuere. Der er lagre at fylde, garner at købe og drømme at opfylde. Der er også plads til en udflugt eller to. Det er så meget i orden med mig.
Undervejs kan der jo produceres en påskehare eller to. Ikke at de kommer til at gøre gavn denne påske, men så måske den næste. De kunne jo komme ind og bo hos Oline, så hun diskret inviteres til at servere en påskefrokost næste år. Man må bruge alle kneb, har jeg hørt og jeg ejer ikke skam i livet. Så er det på plads!
Rigtig god påske til dig derude :-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
20 kommentarer
Charlotte Ravn
20. april 2018 at 08:09Det er så underligt når reden bliver “tom”. Min den yngste på 22 flyttede 15.2. Og de næste weekender var besat af venindebesøg i Kbh og Hannover.
Lige i disse timer – fredag morgen kl 8 – sidder hun i Holland. På vej hjem fra Kina, 16 dages studietur. Og SÅ underligt, at hun ikke bare kommer herhjem, men til hendes hybel. Til RO.
Det er dog godt at se børnene godt i vej, og giver også vi “gamle” en anden frihed.
Senere på dagen står den på gaveindkøb. Besøg i garnudsalget . Dernæst få indkøbet på plads i reolen eller fordybe sig i indkøbet, glemme tid og sted. Ikke tænke på mælk i køleskabet.
Vi må se de lyse sider. God weekend
Pernille
20. april 2017 at 21:37Åh, at flytte hjemmefra. Jeg husker stadig spændingen og glæden ved at være mig selv, ikke skulle stå til ansvar og selv finde rundt i det hele – så ung og uprøvet.
Herhjemme er Emilie klar. Og alligevel ikke. Økonomien rækker ikke endnu, men det afskrækker hende ikke fra at drømme, at kigge muligheder og lade op til at finde modet :)
Liselotte
24. april 2017 at 17:29Det er så vild en følelse, når man forlader reden. Jeg under hende den oplevelse, men gud hvor bliver det underligt og stille og tomt :-)
Randi Borup Jensen
13. april 2017 at 19:55Det er heldigt at vi har voksne børn til at passe hund og hus – så kan vi bare håbe på, at sommervejret holder i Toscana, for vejrudsigten lover ikke helt så godt, som det er nu dernede
God påske
Liselotte
14. april 2017 at 11:14Nej, der er et skifte, men jeg regner bestemt med, at det bliver godt at komme af sted uanset :-)
Karin
13. april 2017 at 12:11Og jeg skal i morgen til min første påskefrokost hos min datter, der flyttede sidste forår …..
Liselotte
14. april 2017 at 11:13Jeg håber, at I får en skøn dag :-)
Tina KH
13. april 2017 at 11:13Hvor er den kær:-)
Den må bestemt have en familie.
Ønsker jer en rigtig dejlig påske.
Liselotte
14. april 2017 at 11:11Tak og i lige måde, Tina :-)
Inge
13. april 2017 at 09:14Vi er ligenu på påskeferie i Toscana 23 gr. og høj sol – så nærmere fornemmelse af sommer – glæd dig:-)
Liselotte
14. april 2017 at 11:09Du kan tro, at jeg glæder mig, Inge – og fortsat god ferie :-)
Anette
12. april 2017 at 20:10Sød lille påskedagene, god ide at give nogle til Oline som en inviter os snart.
Liselotte
14. april 2017 at 10:31Man må jo sno sig ;-)
Familie Familie
12. april 2017 at 17:07… søt påskehare har du heklet – jeg har strikkt lille påskehare :-))
Etter vellykket forsøk :-)) ønsker deg riktig god tur… mange tid å hekle påskevenner for lille påskehare fra Norge over
Tyskland til Italia… masse moro og glad i Toskana. Vi tar en “jentetur” … GLEDE.
Liselotte
14. april 2017 at 10:31Påskeharer og ture til Toscana kan man ikke få for mange af :-)
Familie Familie
12. april 2017 at 17:02Kanskje jeg gjorde en feil??? I alle fall – jeg ønsker deg riktig god påske.
Hilsen fra Viola
Signe
12. april 2017 at 15:26Også i dag :) God tur ud over stepperne!
Liselotte
14. april 2017 at 08:53Tak, det er ikke endnu, men tiden nærmer sig :-)
Randi
12. april 2017 at 15:22Det er jo så viseligt indrettet, at i takt med at børnene bliver klar til at flyve fra reden, bliver forældrene klar til at give slip :-) Det er min erfaring, at der er potentiale for et endnu bedre indbyrdes forhold, når voksne børn og forældre bor hver for sig.
Liselotte
14. april 2017 at 08:51Jeg er helt sikker på, at det her bliver godt og det er, som det skal være. Jeg glæder mig sådan på Olines vegne :-)