Tirsdag var sol, men også regn i rigelige mængder, kan jeg konstatere. Senere lover de kloge slud og sne. Jeg nyder nu’et og vælger ikke at svælge i de fremtidige udsigter, for så kunne man snart blive grå og indtørret og hvem gider det?
Jeg glæder mig i stedet til påskefridagene, der venter lige om hjørnet. Jeg er i gang med en fnuglet cardigan – strikket ud af hovedet efter mine godt lagrede grundprincipper – i dobbelt Blackhill Kid Silk Mohair i en smuk, smuk og meget lys blå. Jeg elsker pasteller. Sådan er det bare. Modellen er lige ud ad landevejen. Top-down og med en dejlig, flatterende halsudskæring, men ellers helt klassisk. Jeg ved, at det virker for mig. Ikke så mange dikkedarer.
Denne gang er det kvaliteten, der bærer. Den bliver lækker. Helt igennem luksus. Jeg kommer til at vælge den over andre, er jeg sikker på.
Jeg har strikket endnu et lille sjal. Denne gang med indstrikket glimmer. Det er ikke tydeligt på billedet, men det er der og i sollys glimter det fint og diskret, som jeg kan lide det. Det kommer med mig på tur ud i verden, har jeg bestemt.
Jeg planlægger allerede nu, hvad jeg skal strikke ned gennem Europa. Det kunne sagtens blive endnu en ud-af-hovedet-cardigan, for det er meditativ foretagsomhed bare at strikke rundt og lade garnet tale mere end modellen og finesserne, men vi får se. Der er endnu dejlige påskedage at løbe på, så mon ikke jeg løber ind i en idé uden at miste min sidste rest forstand. Jeg satser på det.
Vi skal hygge, slappe af, spise god mad og drikke dejlig vin. Vi skal have lam. Oline er ikke vild med lam, men vi elsker det og så må hun holde ud og det gør hun. Jeg vil gerne have skidenæg, for det hører sig til i min påske. Også her er det begrænset, hvor elsket retten er, men det afholder mig ikke fra at koge æg og lave sennepssovs. De kryber til korset, gør de – apropos højtiden. Undskyld.
Det bliver måske ikke vejr til at lokke familien i skoven, men gør det, skal vi ud, hvor alting grønnes og anemonen står og slår med nakken. Åh, som jeg godt gider.
7 kommentarer
Jette
12. april 2017 at 12:43Her er første portion skidenæg allerede indtaget, ingen påske uden æg, lam og masser af citron. Go’ påske til dig og dine
Lone
12. april 2017 at 11:22Jeg vil gerne med i den loge. Ingen påske uden skidenæg – sådan er det, og man kan godt lære at elske det. Jeg ved det fra dem, der er kommet til vores familie i årenes løb og ikke har rod på min egn = din egn ;)
Til gengæld kommer jeg aldrig til at holde af sønderjydernes solæg :-I
Henriette
12. april 2017 at 07:56Skidne æg, lavet så fiskeseneppen svier i hovedbunden….og en lammekølle hører osse med til min påske! Jeg glæder mig allerede!
God påske..
Iben A.
11. april 2017 at 20:15Hej Liselotte
I min familie har vi, så langt tilbage jeg kan huske, fået en særlig udgave af skidne æg: Æggene (der kun må være kogt smilende) kommes i en opbagt karrysovs, og hertil serveres cornflakes, der er ristet gyldne i smør på panden. Cornflakesene drysses ovenpå æggene efter behag. Det lyder måske som en mærkelig blanding, men det smager supergodt, og det er ikke en nymodens opfindelse. Min farmor, der var årgang 1901, lavede skidne æg på den måde, og retten er så gået i arv igennem generationen. For mig bliver det aldrig rigtig påske uden denne form for skidne æg :)
God Påske til dig og dine!
Mvh
Iben
Liselotte
11. april 2017 at 20:24Den var alligevel ny for mig, men jeg er åben overfor det meste og tænker da også, at det sprøde er godt til æg og sovs, så måske man en skønne dag skulle vove forsøget :-)
Liselotte Kristensen
11. april 2017 at 19:42Man SKAL have skidegodt i påsken, basta! Med stærk sennep. Jeg havde en grandonkel, der arbejdede på Arffmanns i Randers, så jeg er vokset op med RIGTIG sennep og ikke det futmælk, man idag beærer med betegnelsen stærk. Måske skulle vi stifte en loge for strikkende skidenægelskere
Liselotte
11. april 2017 at 20:08Jeg er med i den loge. Jeg ELSKER skidenæg og selvfølgelig med stærk sennep :-)