Det er ved at være længe siden sidste gang

Søndag nåede vi endelig ud på en af vores hyggelige søndagsture. Det er ved at være længe siden sidste gang, så vi besluttede, at det skulle være og derfor pakkede jeg i en fart strikketøjet og fandt vej ud i bilen, hvor Kenneth allerede sad klar.

Vi kørte ud i det blå og denne gang kørte vi den gammelkendte vej bagom Gug, ud over Visse, Nøvling og forbi Oppelstrup og direkte ind gennem Gunderup. Hver gang vi når krydset ved Gunderupvej/Hadsund Landevej og holder lige overfor kirken, tænker jeg på Alexander. Han er bisat fra den kirke. En lille, hyggelig landsbykirke, min families historie er tæt knyttet til gennem mange generationer.

Synet fylder mig ikke længere med sorg, men minder mig om, hvor heldig jeg er. Jeg er ikke kun mor til Oline. Jeg er mor til Oline og Alexander. I mine drømme kommer han ind imellem på besøg som en voksen, ung mand. Han er et virkelig dejligt menneske. Han er, akkurat som jeg regnede med, at han ville blive. Rummelig, blid og kærlig. Han er rask og rørig. Befriet for alle sine begrænsninger er han blevet bredskuldret og høj.

Når jeg vågner fra disse drømme, er jeg fyldt op med glæde og kærlighed. Jeg bliver et øjeblik trist og sorgfuld, når jeg husker, men de gode og varme følelser ender som regel med at få overtaget.

Alt det løb gennem mit hoved, mens vi drejede sydpå ad Hadsund Landevej og kørte ud i landskaber, der stod på spring. Inden længe gik snakken om alt og intet. Vi talte om fremtiden. Om de drømme, vi har. Hvordan ser livet ud om ti år? Hvor bor vi og hvordan? Alt det og mere til nåede vi at vende, mens vi lagde kilometer efter kilometer bag os på vej ned mod Lindenborg Gods. Godset har en spændende historie. Vi fik lejlighed til at tale om slaveriet, der for altid er knyttet til godsets historie, fordi det i tidernes morgen ejedes af Heinrich Carl Schimmelmann, som tjente styrtende med penge på bl.a. slaver. Som modvægt fik hans søn Ernst Schimmelmann lidt karma optjent ved blandt andet på Lindenborg Gods at ophæve hoveriet og etablere skoler til bøndernes børn.

Vi stoppede ikke ved godset, men fortsatte ud ad Hadsund Landevej et lille stykke endnu. Ved Bælum drejede vi fra ind mod byen. Jeg kom i tanke om, at Charlotte havde sagt, at vi bare skulle kigge forbi, hvis vi var i nærheden, så det gjorde vi. Inden længe parkerede vi ved Bælum Mølle.

Charlotte var ikke hjemme, men jeg ringede og det viste sig, at hun var hjemme om et øjeblik, så vi gik en tur omkring møllen, mens vi nød det skønne vejr. I solen var der virkelig lunt og der var ikke en vind, der rørte sig, så det var virkelig dejligt og meget tæt på at føles som forår.

Efter kort tid kom Charlotte hjem. Kenneth fik en rundtur i og omkring Møllerhuset og jeg fulgte glad med, for der er så meget spændende at se og opleve. Masser af idéer, dyr og skønne løsninger.

Vi drak kaffe i udestuen blandt blomstrende abrikos-træer og med udsigt til køkkenhave, hunde, andrik og en skøn og festlig Sigurd, der slet ikke kunne stå stille, men bare måtte hoppe på kængurustylte, løbe lidt og i det hele taget måtte ud at mærke foråret for alvor og med krudt i rumpetten.

Efter kaffen måtte vi hjemad. Vi var jo stukket af, så hjemme ventede stadig et par ting, inden vi for alvor kunne lukke weekenden. Søndagsturen var et velkomment afbræk og det blev en ekstra skøn eftermiddag i det gode selskab hos Charlotte og familie.

Vi må have genoptaget de søndagsture. Basta!

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.