Solen skinner, da Oskar og jeg lander herhjemme

Solen skinner, da Oskar og jeg lander herhjemme. Som sædvanlig alt for sent, men ikke for sent til en tur ud i haven. Oskar gider ikke lege med bolde, men en rask omgang fangeleg, det gider han. Bagefter gider han lede efter små godbidder, jeg har gemt og til sidst gider han tage turen rundt i kanten af haven for lige at sikre sig, at det stadig er ham, der styrer Tjørnevang.

Jeg tjekker for underlige lyde fra loftet.

Mens han trisser rundt, inspicerer jeg gavlen, hvor soveværelset er. Jeg har hørt sjove lyde. Det viser sig at være skaden, der har fundet vej ind under taget helt oppe ved tagryggen, hvor ingen drømte om, at den skulle finde vej til. Vi skal have lukket den adgang til loftet og det kan kun gå for langsomt. Vi har bestilt tømrer. I morgen skal vi have en snak om en eller anden form for skærmning, for jeg orker ikke at have en sulten skade-familie boende lige ovenover min seng. Ikke tale om.

Vintergækkerne er allerede på retur. De er begyndende brune og jeg tænker, at jeg slet ikke har nået at nyde dem i år. Dagene render forbi mig med sådan et raseri, at jeg først i dag er i haven siden nytår. Jeg har været ude at vende, men kun vende. Jeg har slet ikke nået at nyde de første forårstegn, men jeg når min hvide krokus. Det er godt.

Jeg kan mærke, at jeg glæder mig til udesæsonen. Jeg er som en cirkushest, der lugter savsmuld, men jeg nyder samtidig, at vi – takket være den bedste investering længe, nemlig en havemand sidste år – ikke skal i gang med at luge eller gøre klar. Han har ryddet op alle steder i haven. Han er i bund i urtebedet. Han har renset ud, skåret ned og ryddet op. Havemøblerne er sat indenfor og skal bare bæres ud og spules en gang, så er de klar.

På bagsiden af huset står nye plantekasser og venter. Krukkerne er tømte og klar til nye blomster. Vi har fået et nyt, skønt hjørne på terrassen at møblere, efter vi flyttede døre og vinduer. Det hele ligger stille lige nu, for egentlig var en udløber af den flytning, at vi skulle have nyt køkken og renoveret stuen, men desværre har vi en tvist med tømreren. Vi venter på syn & skøn. Det har vi gjort i et halvt år nu, men vi klarer os fint og lige om et øjeblik er det udenfor, vi både laver mad og siden spiser den, så vi har al den tålmodighed, det her kræver.

Jeg glæder mig til udelivet. Jeg savner lys, sol og frisk luft. Jeg skal bare huske at tage hjem, så jeg når at indtage det hele. Det kommer nok.

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.