En af mine bedste strikke-gadgets

Weekenden er til ende. Jeg har brugt dele af den på at ligne en ulykke, for i løbet af fredagen manifesterede en øjenbetændelse sig insisterende i form af et ildrødt venstre øje, som konstant løb i vand. Jeg nåede heldigvis at bestille og hente medicin allerede fredag eftermiddag. I dag kunne jeg være bekendt at gå på arbejde. Ingen skræmmes mere, end de plejer, ved synet af mig.

Søndag blev brugt til at lande et par vaske, hygge med familien, strikke og nyde, at vi ingen planer havde, for øjne bliver trætte, når de arbejder på at blive raske. Jeg lyttede til gode historier, så lidt strikkerelaterede podcast, mens jeg hæftede ender og siden skyllede færdigt strik op, inden det blev lagt til tørre.

Et af de færdige projekter var endnu et Pebble Beach Shawl. Denne gang strikkede jeg det i en ultra-tynd merino sammen med Blackhill Kid Mohair og det er blevet så smukt, når jeg selv skal sige det. Smukt og let som en fjer.

Jeg har haft fornøjelsen af at undervise en del strikkere denne vinter. Det er altid en kæmpestor fornøjelse at mødes om et håndværk, vi alle er passionerede omkring og jeg lærer ikke kun fra mig, men bliver selv inspireret, klogere og ikke mindst opmærksom på, hvilke tips der vækker størst opmærksomhed og giver aha-oplevelser for deltagerne.

Et af de emner, vi aldrig bliver færdige med at snakke om, er det med at vaske sit færdige projekt. Der er altid lige dele strikkere, som aldrig kunne drømme om at skulle vaske som det første, for det er jo endnu ikke blevet snavset, som deres argument oftest lyder – og så den anden del, som ikke kunne drømme om ikke at vaske som det første.

Jeg hører til i den sidste kategori og når jeg forklarer, hvorfor jeg – som det første – vasker mit færdige strikkeprojekt, kan jeg se, at det ofte afstedkommer disse aha-reaktioner, for det er jo ikke kun fordi jeg mener, at det skal vaskes rent. Der er adskillige årsager til, at jeg altid vasker et projekt, inden jeg tager det i brug.

1. Mit strikkede eller hæklede projekt er ikke rent efter mange timers håndtering, for jeg sveder i hænderne og måske var de heller ikke helt rene, hver eneste gang, jeg satte mig til at strikke.
2. Garnet er som udgangspunkt et produkt, der har været opbevaret i mange og forskellige miljøer, jeg ikke kender. Det har stået på lager hos adskillige led i produktionen, indtil det er endt hjemme hos mig og det kan have samlet meget støv og snavs undervejs.
3. Den tredje – og måske den vigtigste- grund er, at et strikket projekt skal have samme kærlighed og omhu i den sidste del af processen, som det har fået gennem den første. Det er blevet færdigt og er siden monteret. Der er hæftet ender og det er syet sammen, hvor det er krævet. Alt dette arbejde er gjort med omhu, fordi jeg selvfølgelig håber, at det dette stykke strik skal følge mig i de næste mange år og hver gang jeg bruger det, skal det vække glæde og gøre mig tilfreds. Det skal derfor være målfast, ensartet og så smukt, som overhovedet muligt, inden jeg tager det i brug.

Når jeg vælger at vaske projektet, inden jeg endelig tager det i brug, er det altså for at fjerne snavs, men det er også for at lade fibrene komme til deres ret. Jeg ønsker, at garnet skal folde sig ud, så maskerne falder på plads og bliver smukt ensartede. Jeg ønsker også at sikre mig, at mit nye strik tørrer op i den facon og de mål, jeg har planlagt fra begyndelsen. Det sikrer jeg ved at vaske og siden tørre i facon.

Min absolutte yndlings-gadget, når det kommer til vask af mine færdige sjaler, er mine wirer til at blokke mit strik med. Jeg har dem fremme hver eneste gang, jeg skal tørre et nyvasket sjal, for de sikrer, at sjalet tørrer i den facon, det skal. Jeg holder meget af at strikke lace/blondemønstre og de mønstre kommer først til deres ret, når sjalet er vasket og blokket/tørret i facon. Mine wirer hjælper mig til at sikre, at alle kanterne bliver lige, ens og målfaste.

Når jeg har vasket et sjal og det skal tørres, er jeg så heldig, at jeg har en gammel, men skøn yogamåtte i det lækreste skum. Den ruller jeg ud på gulvet og kræver mit sjal mere plads, end den kan give, supplerer jeg med skummåtter, jeg har købt i BilTema til ingen penge. Små sjaler/tørklæder kan nogen gange nøjes med en lille samling af de små skum-måtter.

Jeg monterer det våde sjal med wirer. Jeg trækker wirer gennem kanterne på sjalet, hvor det giver mening. Pebble Beach er et sjal med halvmåneform og derfor ikke helt nemt at anvende disse wirer til, men det giver alligevel mening at gøre det, for de er bøjelige og kan derfor bukkes til den facon, jeg ønsker, hvorefter de kan fastgøres i skum-måtten med de T-nåle, som følger med mit sæt.

Når sjalet er helt tørt, fjerner jeg wirer og T-pins og har et færdigt produkt, som ikke alene er rent. Fibrene har foldet sig ud, maskerne er faldet smukt på plads og jeg har fået åbnet op for det smukke hulmønster ligesom målene på sjalet er i orden. Det er med andre ord klart til brug og helt anderledes smukt i forhold til inden, jeg tog mig tiden til at vaske og spænde op til tørring, men det er helt arbejdet værd og tåler ingen sammenligning med ikke at gøre det.

Jeg har købt mine wirer i England for år tilbage, men nu har vi endelig fået dem i butikken også og jeg kan altså varmt anbefale dem, hvis du – ligesom jeg – holder særligt af at strikke sjaler og tørklæder, for der kommer disse wirer virkelig til deres ret. Jeg vil faktisk påstå, at de er helt uundværlige.

Du kan for øvrigt læse detaljerne omkring sjalet ovenfor – ligesom du kan se flere fotos – lige her.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.