Nogle ting bliver jeg gladere for end andre. Min Unico er en af de ting, som nærer min glæde ved at eje ting. Mit materialistiske jeg.
Jeg bliver glad, hver gang jeg ser den. Jeg elsker farven og jeg elsker faconen. Jeg kan lide glasuren og jeg holder af det runde hvilende på en lille fod. Jeg ved godt, at den skål står i titusinder af hjem over hele Danmark, så på den måde, er den ikke noget særligt, men det er den for mig.
Skålen minder mig om en dejlig fridag, hvor Kenneth og jeg tog ind til Aalborg. Vi skulle ingenting ud over at hygge og ose lidt i de butikker, vi ellers ikke kommer i. Vi ville ned i den nye Kalejdoskop og lige der, på disken, stod denne røde skål og lyste. Jeg tog den med hjem og nu står den og minder mig om den skønne dag for længe siden.
Den er min. Jeg bliver glad af den.
Jeg har andre ting, som gør det samme for mig. Også ting, som findes i virkelig mange hjem, men det gør mig ingenting. Det handler om, at lige netop den ting gør mig glad. Måske kan jeg bare lide formsproget. Måske minder den mig om en skøn dag, en god ven eller et tidspunkt i mit liv, som var godt og dejligt.
Jeg har en lysestage, som måske er helt uden værdi for andre, men for mig, er den noget af det mest værdifulde i mit hjem. En lille, håndformet og uregelmæssig skal, som passer præcis til det fyrfadslys, jeg tænder hver eneste aften. Jeg har fået den af en kær veninde, som selv har lavet den. Den betyder virkelig meget for mig og jeg passer godt på den. Den minder mig om, at jeg er heldig at have hende i mit liv og sådan har jeg heldigvis masser af små ting, som hver dag minder mig om, at jeg er et meget heldigt menneske.
Jeg holder af at omgive mig med ting, som betyder noget for mig. Jeg er ligeglad med, om de er nye, gamle, skæve, skrøbelige eller underlige. Jeg skal bare holde af dem – akkurat, som jeg har det med mennesker.
12 kommentarer
ingridtunheim
17. marts 2017 at 06:27Noen ting får man et forhold til og andre ikke, slik er det. Jeg har vanskelig for å knytte meg til ting og elsker å rydde og kaste, men noen har jeg. Skålen din var nydelig og jeg har ikke sett den før. Her i Norge finnes blomstervaser fra Käheler i nesten alle hjem, hos meg også.
Liselotte
17. marts 2017 at 12:19Jeg ville ønske, at jeg var bedre til at smide ud, men jeg øver mig :-)
Sole
16. marts 2017 at 20:29Åhhh, det kender jeg så godt, så godt!! Har en del af den slags, både arvegods og noget der har en historie bag! Din lyserøde skål er da også ualmindeligt god for øjnene!!
Liselotte
17. marts 2017 at 09:07Den har bare den fineste farve og gør mig glad hver eneste dag. Det er ikke nogen skidt egenskab at have :-)
conny
16. marts 2017 at 19:07Det er nok derfor, vi stadig har to næsten ens, ikke voldsomt smukke, men håndlavede med kærlighed, træskibe stående i køkkenvinduet. Og to næsten ens, ikke voldsomt smukke, men håndlavede med kærlighed, keramikdamer med yppige former stående på køkkenbordet.
Måske ikke helt det samme, men følelsen af minder og varme følelser er den samme.
Liselotte
17. marts 2017 at 09:04Det er akkurat det samme, for det er jo glæden ved tingen og de minder, der knytter sig til den, der er det fælles omdrejningspunkt her – og jeg har også skæve, skøre og underlige ting, jeg elsker højt :-)
Signe
16. marts 2017 at 16:10Åh, det kender jeg godt. Har også ting, der bare gør glad. Noget (ikke meget) er design, dyrt og alligevel masseproduceret. Noget er gaver eller hjemmegjort af andre. Andet er billigt skrammel, men alle tingene har det tilfælles, at jeg bemærker dem dagligt eller hver gang, de bruges. Og de bringer glæde i min hverdag. Ligesom mine mange, mange bøger. Eller børnenes breve og tegninger. Kunne jeg leve uden? Sikkert sagtens, men det har jeg ikke brug for…
Liselotte
17. marts 2017 at 09:02Det er de ting, vi bemærker dagligt og som hver dag bringer glæde, jeg gerne vil holde fast i. Resten må jeg have ryddet op i, for jeg er en samler og det er skrækkeligt med alle de ting, som er ligegyldige. Andre vil elske dem, så de må videre i systemet, tænker jeg :-)
Randi Borup Jensen
16. marts 2017 at 16:00Dejligt lige at få fokus på, hvorfor det nu lige er, at den gule keramikkande står der på hylden – nå ja den er fra vores ferie i Sydfrankrig og jeg bliver glad i låget af farverne i den
Jeg elsker at have “ting” som betyder noget for mig – vi ejer vist stort set ikke noget, der har anden værdi end affektionsværdi
Vi har arvegenstande, fordi de minder os om nogen/noget og ting, der er købt på ferier og jo, der er også nogle ting, som jeg har ønsket i gave, ting som står i rigtig mange hjem, så som Lyngbyvasen
Mit måske skønneste eje er en kaffekanden og en lille vase, som min mor selv har malet
Liselotte
16. marts 2017 at 18:23Det er så dejligt at have ting, der på den måde vækker både glæde og dejlige minder. Jeg har også arvede genstande, som bruges hver dag eller bare ved særlige lejligheder og jeg elsker historien bag hver eneste ting :-)
Randi
16. marts 2017 at 15:08Jeg holder også af at omgive mig med ting, der betyder noget for mig – skønheden i de ting kan ikke altid ses med det blotte øje :-)
Liselotte
16. marts 2017 at 18:21Nej, men heldigvis ved vi, hvorfor de skal stå lige præcis, hvor de står og hvorfor de bringer os glæde :-)