Umiddelbart har Medici, IC4 og franciskanermunke intet at gøre med hinanden, men på magisk vis ender nogle ting alligevel i den samme gryde og sådan var det for et par måneder siden, da vi besøgte Toscana og i den anledning indlogerede os i Pistoia. Det var nemlig lige her, vi mødte alle tre ting og endda indenfor ganske få minutter.
Vi havde fået pludselig nogle timer til ingenting og de skulle omsættes i et forsøg på at lære Pistoia bedre at kende, så vi var taget ind bag resterne af den imponerende bymur med bastioner og porte. Allerede her stødte vi ind i de første, for bymuren er nemlig bygget på foranledning af familien Medici tilbage i 1400-tallet. Den skulle beskytte byens borgere og omgiver stadig byens inderste kerne med blandt andet Piazza del Duomo, hvor vi endte.
Vi fandt vej ind i Palazzo dei Vescovi, hvor turistkontoret har fået plads og herinde fik vi snart et herligt grin sammen med de ansatte for så snart de hørte, at vi var fra Danmark, måtte de selvfølgelig afsløre, at det var akkurat udenfor bymuren, at vores IC4-tog blev produceret. Jo, de havde hørt om skandalen AnsaldoBreda var skyld i og jo, de vidste godt, at det ikke var verdens bedste reklame for byen, at vores fælles historie mest af alt handler om IC4-sagen, men til gengæld havde de et dansksproget bykort at tilbyde og det mente de nu ikke, var så ringe et bytte endda.
Fra turistkontoret gik vi ud på Piazza del Duomo igen. Lige ved siden af turistkontoret ligger San Zeno, domkirken. Døren var åben og selvfølgelig måtte vi indenfor.
Domkirken San Zeno er oprindeligt fra 500-tallet, men blev ombygget i romansk stil i 1100-tallet. Facaden er imponerende med de grønne og hvide marmorstriber, som findes på mange af byens bygningsværker. Marmorsøjlegangen på forsiden af kirken er dekoreret med et smukt, blåt og hvidt relief af Andrea della Robbia.
Da vi var færdige med at nyde kirken og udstillingerne i hvælvingerne under den, trådte vi ud i stærkt sollys og jeg var derfor ved at vælte to franciskanermunke iklædt brune kutter og rebbælte. De var på vej gennem søjlegangen foran kirken.
Munkene er en autentisk del af bybilledet i beskedne, smukke Pistoia. Vi ser ikke munke i Aalborg, men de var en del af min barndoms kulisse, hvor både de og sortklædte nonner færdedes i mit kvarter. Jeg havde glemt det, indtil vi mødte disse to midt på gaden i Pistoia og sådan kan det ende med, at Medici, IC4 og franciskanermunke alligevel har en hel del med hinanden at gøre på en tilfældig januardag i det herrens år 2017.
Jeg glæder mig til næste gang, jeg får chancen for at fordybe mig i en by, jeg slet ikke kendte for kun et par år siden. Jeg er glad for, at jeg nu har lært den at kende og hvorfor dukker den så pludselig op her i marts? Det gør den, fordi den pludselig er blevet højaktuel igen, som et muligt mål for endnu en forretningsrejse.
Gid det går sådan …
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
8 kommentarer
Eva
16. marts 2017 at 05:10Sikke en smuk kirke, – måske ekstra fordi jeg elsker blåt. Mon den blå farve har været ekstra dyr og derfor mere eksklusiv, eller er det bare fordi blåt er pænt, at de har brugt meget af det?
Jeg håber da, at I får en tur der ned igen.
Liselotte
16. marts 2017 at 07:47Blå har sikkert været meget kostbar, for den skulle importeres langvejs fra og så er den jo bare pæn også ;-)
conny
15. marts 2017 at 19:58Åh, hvilke skønne billeder og detaljer. Jeg MÅ få husbonden overtalt til at tage en ferietur til Toscana – og mig selv til at at få det gjort. Jeg er vild med at se på interiør i kirker, og den her er da virkelig en tur værd.
Liselotte
16. marts 2017 at 07:45Der er så utroligt smukt dernede og kulturhistorie at fordybes i overalt. Det kan varmt anbefales, men gerne i det tidlige forår eller efteråret, for der er sort af turister i højsæsonen og det er ganske enkelt synd for oplevelsen af området :-)
Iben Andersen
15. marts 2017 at 16:39Hej Liselotte
Skulle du/I engang få mod på mere franciskanerorden og flere keramiske værker af della Robbia, kan jeg varmt anbefale en tur til Santuario della Verna. Turen op til klostret går op ad bjerget gennem løvskov…. Vi var så heldige at se munkene gå i procession mens de sang – en stor oplevelse. Man bliver bare aldrig færdig med Toscana !!!
Mvh
Iben
Liselotte
16. marts 2017 at 07:43Det lyder som en helt fantastisk oplevelse, I fik der, Iben og nej, det område bliver man nok aldrig færdig med :-)
Lotte
15. marts 2017 at 15:18Wauw hvor ser der flot ud man får lyst til at se mere!!
Du skriver så dejligt malende (kan man sige det !?)
Liselotte
16. marts 2017 at 07:42Uanset om man kan eller ej, så gjorde dine ord mig glad :-)