Weekenden er – for mit vedkommende – skudt i gang på smukkeste vis med sol over Aalborg og omegn, tidligt fri og masser af de dejligste planer for både lørdag og søndag. Jeg er svært tilfreds med, at jeg kan sidde her ved bordet i køkkenet og nyde, at solen kaster smukke skygger i rummet. Det liv trækker tænder ud, men ikke flere, end jeg endnu ikke er helt tandløs ;-)
Jeg elsker, at jeg kan sidde stille og give mig god tid til at nyde, at jeg er hjemme, mens det stadig er lyst. Mit hjem ligner et hjem. Kenneth og jeg fik sammen gjort kål på flere ugers forsømmelighed forleden, så her er rart at være. Det betyder utrolig meget for mit velbefindende, men jeg er pragmatiker og lever fint i omgivelser, der er knapt så rene/ryddede, hvis det er sådan, omstændighederne byder det. Det går jo alt sammen alligevel.
Jeg glæder mig over, at jeg har fundet min evne til – ikke resignation, men – overgivelse til omstændigheder, der ikke står til at ændre. Jeg er god til at være i nu’et og få det bedste ud af det meste, så selvom hjemmet de sidste uger har båret præg af, at vi ikke er meget hjemme og mit nye syværelse stadig mangler puds på to af fire vægge, så glæder jeg mig over, at vi nu er i mål med oprydning og rengøring i det omfang, det giver mening og det er jo – trods svære odds – ret sejt af Kenneth, at han er færdig med halvdelen af værelsets vægge.
I grunden synes jeg, at jeg er heldig.
Vi har skudt sommerferieplanlægningen i gang. Vi har printet og underskrevet kontrakt på to uger i det lille hjørne af Frankrig, vi stadig er meget forelskede i. Vi glæder os til at gense kendte steder. Vi glæder os til at køre af alléer med sprøde, grønne tage lavet af sommerløv. Vi kan ikke vente med at smage på alt det gode, der venter forude – og så lader vi uger stå tomme med plads til improvisation. Jeg er frisk!
Det er • F R E D A G S L I S T E N • også …
- Anne og jeg mindedes den skønne Cecilia tidligere i dag. Jeg kunne – selvfølgelig – huske, at det er Simon & Garfunkel, der står bag. Det er trods alt stadig et af mine yndlingsalbums, det skønne Bridge Over Troubled Water, som pokkertagemigoggivmiggråthårogrynkerimassevis er så gammelt som tilbage fra 1970. Jeg var syv, da de udkom med det. Jeg husker det stadig som lydtapet til min tidligste ungdom og jeg elsker stadig mange af numrene.
- Jeg vil så gerne se dokumentaren Finding Vivian Maier. Måske husker du, at jeg har skrevet om hende i en tidligere liste? Hun var fantastisk.
- Jeg smugkigger på Brooklyn Tweed Yokes, men jeg holder mig i skindet. Jeg har nemlig allerede planer, som kommer til at kræve min opmærksomhed det næste stykke tid og sjovt nok, falder de egentlig ret godt i tråd med disse.
- Jeg har to trøjer på bedding. Jeg har planlagt at strikke Weatherman, men selvfølgelig vil jeg klippe den op. Jeg er til cardigans. Ikke sweatre. Jeg har også allerede planlagt at eje Ryðrauð og jeg glæder mig til dem begge. De er nogle af forårets projekter.
- Jeg har set Sekten der stjal børn og jeg synes, at det er skrækkeligt, skrækkeligt og mere skrækkeligt og jeg er tyndhudet og holder slet ikke ud, at børn er blevet frarøvet et normalt liv og jeg græder for dem – også de voksne udgaver af dem, som fortæller om barndommens grusomheder.
- Jeg elsker mine projektposer, som holder på alle de skønne strikke- og hækleprojekter, jeg aktuelt har gang i. De gør mig glad. Jeg elsker at finde dem frem, åbne dem og trække garn og strik frem fra dem. Du kan finde dem mange steder. Jeg finder mange af mine på Etsy.
- Jeg fører aktivitets-log. Jeg er gået i gang med at kortlægge samtlige de opgaver, jeg har enten hel eller delvis andel i hos Garnudsalg. Slutproduktet skal gerne munde ud i en optimering og det er en øjenåbner, skal jeg love for. Det er et virkelig godt værktøj for en blæksprutte som mig, for jeg har haft svært ved at forstå, hvor mine timer bliver af. Det har jeg ikke længere. Nu forstår jeg slet ikke, at jeg har tid til at runde Tjørnevang ;-)
- Jeg drømmer om sommeraftener i Liidokki. Jeg er en gammel hippie, siger Oline. Jeg er ikke overbevist, men jeg er altså vild med den kjole og jeg ville elske at bo i den til en sommerfest med blus på bål, vin og sang.
- Jeg er lydhør, for nu kalder sofaen. Mens jeg har skrevet, er det begyndt at mørkne udenfor. Jeg vil sidde i mit hjørne, strikke og nyde, at Kenneth og jeg ingenting skal ud over at sluge afsnit efter afsnit af Game of Thrones. Vi er faldet i gryden. Noget så eftertrykkeligt.
Må din weekend være god ved dig ♥
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
12 kommentarer
ingridtunheim
11. marts 2017 at 17:25God helg til deg også. Jeg kjenner på at jeg kanskje snart må se Game of Thrones, slev om jeg ikke er så begeistret for “fantasy” på film. Alle blir jo helt betatt.
Liselotte
12. marts 2017 at 11:03Jeg er heller ikke vild med “fantasy”-genren, men enkelte af dem griber mig alligevel og denne er en af dem :-)
Charlotte Lind
11. marts 2017 at 02:24Den første LP jeg selv købte. Dejlige minder.
Og sikke en skøn kjole God weekend.
Liselotte
12. marts 2017 at 11:03Det er en skøn samling poetiske sange, som jeg stadig holder meget af :-)
rmollerolesen
10. marts 2017 at 23:06Det er så fantastisk at være til stede bare lige nu og her, så betyder en hel masse faktisk ikke ret meget og det er rart. Bare lige nu og solen – som også var i Ribe i dag, det var så skønt.
/Rikke
Liselotte
12. marts 2017 at 11:04Vi skal huske at nyde øjeblikke og dem med sol på er ekstra skønne lige nu :-)
Lene
10. marts 2017 at 20:20Og så fik du mig til at nynne sangen. Ha en hyggelige serieaften :-)
http://www.underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com
Liselotte
12. marts 2017 at 11:05Det blev en dejlig, doven aften :-)
Catarina
10. marts 2017 at 20:06Jeg bruger Trello på jobbet og de er dæleme også et godt tool til at se hvad man egentlig får fra hånden og hvilke opgaver der stadig ligger og venter :-D
Liselotte
12. marts 2017 at 11:06Det er et rigtig godt værktøj, men det giver mest mening for mig, når jeg HAR afdækket og etableret systemer :-)
Ellen
10. marts 2017 at 19:02Min første LP. Jeg var 13. Herlige minder. Og husker den som lidt pirrende.
Liselotte
12. marts 2017 at 11:06Det var bare et smukt og dejligt lydtapet til en svunden tid, Ellen :-)