Pebble Beach eller historien om, hvordan jeg fandt min tålmodighed i kombination med en stamina, jeg slet ikke troede, at jeg besad og derfor kom gennem et kæmpestort sjal, hvor hveranden pind var lutter vrang. Jo, jeg gjorde det! Jeg er nået til vejs ende og jeg har vasket og blokket, så nu har jeg det smukkeste, fjerlette sjal at svøbe mig i og jeg er forbandet stolt af mig selv, for jeg plejer normalt ikke at finde roen til de her udfordringer.
Jeg er virkelig glad for resultatet. Sjalet er i den facon, der på engelsk (jeg ved ikke, om vi har et ord for det på dansk, men måske halvmåne-formet) hedder crescent. Det er en facon, jeg holder meget af at bruge, fordi den altid falder smukt og rart om skuldre og hals. Til gengæld kan den være en udfordring at blokke, men det er lykkedes ikke at lave for mange ulykker, da jeg lagde det til tørre på gulvet her på kontoret, inden jeg tog hjem.
I morges ankom jeg til et tørt, smukt og uimodståelig fint Pebble Beach og jeg er allerede nu overbevist om, at det kunne blive til endnu et på et senere tidspunkt, for jeg har nogle meget smukke fed tynd uld, som Charlotte har farvet og de vil egne sig så smukt til netop dette projekt.
Jeg har strikket den største af de tre størrelser, så det er et virkelig stort sjal, men fordi det er strikket i så let, tyndt og fint et garn, føles det slet ikke tungt.
Fakta:
Opskrift: Pebble Beach af Helen Stewart.
Garn: Sjalet er strikket i garn fra lageret og jeg er ikke sikker, men jeg tror, at det er en rest Funky Chunky Thin fra sidste år.
Pind: 4
Garnforbrug: I alt 184 gram.
Ny teknik: Ingen.
Bemærkninger: Pebble Beach er virkelig smukt. Det findes i tre størrelser og jeg tror, at jeg vil anbefale, at du strikker den største i et virkelig let/tyndt garn, som jeg har gjort, for det er et virkelig stort sjal og kan hurtigt blive for tungt. De to mindre størrelser kan strikkes i lige, hvad man har lyst til. Vrangpindene var gode for mig, på det sted, jeg er lige nu. De gav ro indeni. Det har været virkelig dejligt at strikke og slet ikke et projekt, jeg skulle tvinge mig selv til at færdiggøre. Det har været et af tre projekter, jeg har skiftet mellem og det er lige før, jeg vil kalde det favoritten.
Du kan se mere her.
9 kommentarer
Susanne Nordentoft
22. marts 2017 at 21:20Ja tak, jeg har købt opskrift, og er ved at få oversættelse på plads Kan du anbefale garn?
Susanne Nordentoft
22. marts 2017 at 10:05Hej, nu har jeg kigget ind et par gange, og får mere og mere lyst til at give mig i kast med det smukke sjal! Men hvor finder jeg en opskrift?
Liselotte
22. marts 2017 at 15:29Der er linket direkte til opskriften oppe i indlægget :-)
I morges stod jeg op til en have, der var hvid af sne af Slagt en hellig ko
6. marts 2017 at 18:00[…] Pebble Beach eller hvordan jeg fandt min indre vrang-mester […]
Eva
1. marts 2017 at 04:49Smukt resultat. Tænk at man kan få så stort et sjal med 184 gram garn.
Liselotte
1. marts 2017 at 08:42Ja, det er imponerende, hvor lidt der skal til, men disse lette sjaler er helt særlige og jeg er virkelig vild med resultatet og vil med sikkerhed komme til at bruge det på kølige sommeraftener også :-)
Liselotte
28. februar 2017 at 16:40Allerførst tillykke! Det er godt at være på den anden side :-) Omkring sjalets størrelse, så har jeg ikke målt det, men du kan læse dig frem til både størrelse og forbrug i opskriften :-)
Helle Hansen
28. februar 2017 at 16:05Hej Liselotte.
Allerførst vil jeg lige sige at jeg klarede frisag og er rask – men du har ret sikken en omgang.
Sjalet har jeg sjovt nok som næste projekt og jeg elsker dit link til nem picotaflukning – genialt.
Hvor stort er sjalet blevet – har nemlig tænkt på stor størrelse og løbelængde på ca 360 m? Dit sjal er smukt – og jeg glæder mig til at nu så langt som dig. Knus fra mig.
Liselotte
28. februar 2017 at 16:41Allerførst tillykke! Det er godt at være på den anden side :-) Omkring sjalets størrelse, så har jeg ikke målt det, men du kan læse dig frem til både størrelse og forbrug i opskriften :-)