Jeg var på tur til Bælum Mølle i går. Jeg skulle besøge Charlotte. Vi havde en aftale. Jeg skulle hjælpe hende i gang med at lave billeder af hendes smukke, håndfarvede garn, så vi havde en plan, men også tid til at jeg blev præsenteret for det helt igennem unikke og skønne sted, Charlotte og familie bor. Se lige en modtagelse, jeg fik …
Jeg kom til en dyreglad familie, så der var ikke én, men tre hunde. Skønne, glade hunde, som var nysgerrige og helt igennem rare. Der var også katte, marsvin, moskusandrik (ænderne var forsvundet i nattens løb, så der var generel bekymring for, om ræven havde været forbi), gæs og resterne af et hønsehold (ræven) i form af en smuk og statelig hane.
Familien bor i det gamle møllerhus lige overfor Bælum Mølle. Grusvejen var i tidligere tider hovedvejen til Aalborg, fortalte Charlotte. Det var før min tid, men sjovt at forestille sig, at det engang var en hovedfærdselsåre. I dag er den helt fredelig, for den fører ingen steder hen ud over til møllen og et skønt skovområde.
Møllen ligger på toppen af verden. Vejret var smukt i går. Helt forår var der ikke, men solen havde tydeligt magt og det var skønt at vende næsen i dens retning. Vi spadserede rundt om møllen, inden vi vendte snuden mod møllerhuset, hvor jeg fik set både dyrehold og farve-værksted, inden vi endte indenfor med te og nybagt, lækkert brød.
Jeg har et projekt med garn, jeg gerne vil have farvet og en del af besøget handlede om, at vi skulle finde farver, jeg synes passer til den idé, jeg har. Det lykkedes at finde smukke, sarte nuancer, men farvning er en levende, uforudsigelig og derfor sjov proces, så der skal eksperimenteres, for at ramme plet.
Vi nåede at farve et enkelt fed, så jeg fik en fornemmelse af, hvor udfordrende sådan en opgave er for Charlotte. Jeg tager hatten af for hendes tålmodighed, for det handler sådan en opgave om. Test efter test og til sidst måske en recept, der virker. Test-feddet fik en helt anden farve, end den, vi ønskede, så der skal eksperimenteres, men jeg havde en sæk garn med, så hun har lidt at arbejde med.
Mætte gik vi i gang med et lynkursus i hvidbalance og foto-redigering og det tog ikke Charlotte mange sekunder at mestre det, så efter skønne timer i godt selskab, pakkede jeg sammen og kørte i retning af Garnudsalg, for arbejdsdag var det jo stadig.
Jeg elsker, at jeg er min egen chef. Jeg elsker, at sådan en formiddag også kan være mit arbejde. Jeg nyder helt utroligt, at jeg selv bestemmer. Min personlige frihed er vigtig for mig og jeg har opdaget, at jeg er så tilpas med, at jeg kan planlægge mine egne dage i en grad, der aldrig har været mulig tidligere. Selvfølgelig er der ting, jeg ikke har indflydelse på, men at være i stand til at lave aftaler ud af huset på en hverdag er virkelig noget, jeg sætter stor pris på.
Jeg er en heldig kartoffel.
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
12 kommentarer
Karin
26. februar 2017 at 20:38Jeg er for tiden i praktik i en skøn garnbutik i Skælskør for at komme tilbage til arbejdslivet efter en lang sygemelding med stress.
Og har fundet min rette hylde. Det skønneste job.
Men mon ikke det er en balance at have sit eget og alligevel kræver meget af ens fritid????
Liselotte
27. februar 2017 at 11:21Selvfølgelig er det en balance og det er heller ikke altid let at balancere timerne i døgnet, men det er sjovt langt størstedelen af tiden :-)
ingridtunheim
25. februar 2017 at 22:06Hei. Jeg har aldri vært her hos deg før, og her var et fint sted å være. Å være sin egen sjef høres forlokkende ut så lenge du også har mulighet for litt fritid og ikke bare arbeid. Det høres ut som du har en fin kombinasjon.
Hilsen fra Ingrid.
Liselotte
26. februar 2017 at 12:58Jamen så velkommen til, Ingrid :-) Jeg har den perfekte kombination, hvis du spørger mig :-)
Violykke
25. februar 2017 at 17:38Hvor er det et skønt sted, det er hendes garn så bestemt også. Glæder mig til at se hvad det er hun skulle farve til dig. Og ja det må være dejligt at kunne være på job, på den måde.
Liselotte
26. februar 2017 at 12:58Det er vildt dejligt at kalde dette for arbejde – og jeg glæder mig også til det projekt, Lykke :-)
Tina Nymann
25. februar 2017 at 14:22Sikke da et dejligt, charmerende sted din veninde, Charlotte, bor og hvor pragtfuldt med alle de forskellige dyr:-)
Liselotte
26. februar 2017 at 12:57Ja, de bor virkelig dejligt og alle dyrene tilføjer jo yderligere til herlighedsværdien :-)
Dorien
25. februar 2017 at 13:09Sikke nogle skønne billeder. Du er en rigtig god fotograf. Og ja, at være sine gen chef er meget værd. Det er jeg også blevet efter 38 år i offentlig tjeneste :-). Nu er jeg medarbejder/bestemmer i vores folierullen.dk.
Liselotte
26. februar 2017 at 12:55Tak, Dorien og at være sin egen chef er da bare det bedste i verden :-)
Nana
25. februar 2017 at 13:08Sikke et skønt sted! Vi kikker efter ny bolig, og vi søger et sted der ligger helt stille, på en vej der fører ingen steder hen, så jeg sidder og bliver helt inspireret :-) Både hunde og fugle på billederne er også skønne …
God weekend!
Liselotte
26. februar 2017 at 12:54De bor virkelig skønt, Nana. Der er helt stille. Det er en sjældenhed i dag :-)