Lørdag er torvedag i Aalborg. Vi har et skønt grønttorv, som holder os forsynet med grønt, frugt, brød, fisk og kød. Vi er meget glade for at handle, hvor man kan mærke på varerne, lærer hinanden at kende og i det hele taget får en anden oplevelse, end den man henter i et supermarked. Vi handler også i butikker. Hver dag omtrent. Vi holder bare af turen ind til torvet. Jeg drømmer om, at boderne får selskab af mange flere stadeholdere. Der er plads til så meget derinde, men det kræver sikkert, at vi lokale bruger stedet og det er altså ikke sådan, at man står meget tæt derinde. Det kunne være virkelig dejligt, hvis udbuddet blev bredere, men måske den nye placering på Frederiks Torv vil tiltrække flere. Eneste udfordring og formentlig også problem er, at det er næsten umuligt at parkere inde i byen. Mange vælger turen fra, fordi de ikke orker at skulle lede efter en p-plads for derefter at betale dyrt for den, fordi de gerne vil handle lidt på grønttorvet. Jeg har ikke opgivet håbet om, at det vokser sig meget større – med mange flere boder af enhver tænkelig slags.
I lørdags var ingen undtagelse og jeg tog med, for skal jeg være ærlig, er det lige så ofte bare Kenneth, som suser af sted, mens jeg nyder kaffen og strikketøjet lidt længere hjemme i køkkenet.
Pladsen, hvor torvet nu er flyttet til, er min udsigt igennem mange år af mit arbejdsliv. Jeg sad på kontor på første sal i den grå bygning til højre i billedet nedenfor i de år, hvor jeg ikke længere tolkede på fuld tid. Her havde jeg udsigt til trafikken til og fra de frøkener, som udbød deres eftertragtede service oppe på førstesal i et af de gamle, slidte huse, som ikke er mere. I stedet er der kommet den nye bygning, du ser til venstre i billedet. Antallet af håndværkere, som lige smutter forbi i frokostpausen, er sikkert reduceret og frøkenerne er nok flyttet til nye lokaler, for de får sjældent lov til at lade sig pensionere.
På grønttorvet er altid god stemning. Her er også masser af det, vi skal have, så det er bare at finde den bod, man holder mest af at handle ved. Dette er vores. Her køber vi frugt og grønt. I lørdags fik vi blandt andet nogle virkelig skønne æbler, store og saftige klementiner og der ud over en bunke friske grøntsager og krydderurter, som skal forsøde ugens madindtag.
Kenneth købte frisk ingefær. Han spiser det. Skærer bare et stykke og tygger det. Det er alt for stærkt for mig, men han dufter dejligt længe efter og jeg elsker ingefær. Jeg snupper det bare i andre former. Ingefær-te er f.eks. en af mine yndlings-te og så holder jeg af det i gryderetter og salater, så kom an, men fri mig fra at skulle tygge mig gennem en frisk af slagsen. Det er jeg for meget tøsedreng til at kunne.
Hos Nørager Bageri køber vi verdens bedste rugbrød. I lørdags var vi lidt sent ude, så der var kun et halvt rugbrød tilbage, men det rakte fint til weekenden, så vi klager ikke. Det er desværre ikke et bageri, som ligger i vores baghave, men Lisette bor i nærheden, så jeg tror, at jeg skal alliere mig med hende i fremtiden. Hun gider sikkert godt købe rugbrød med.
Himlen bar blå og solen var fremme, da vi ankom. Alligevel var der isnende koldt at gå på torvet. Vind og skygge gjorde, at vi virkelig frøs, da vi endelig satte os ind i bilen igen. Så er det den rene luksus med varme i sæderne, for det gjorde en stor forskel, da vi skulle genetablere en fornuftig krops-temperatur. Vi fortsatte ud til City Syd. Vi havde et ærinde. Bagefter kørte vi hjem og spiste ostemadder, gulerødder og saftige æbler.
Til aften spiste vi porchetta. Den rakte helt ind i søndagen, hvor vi fik sandwich med steg og ved siden af en god salat.
Nu er det mandag. Solen skinner. Det bliver en god dag :-)
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
10 kommentarer
Catarina
19. februar 2017 at 09:20Frederiks Torv er en dejlig plads, og min veninde som bor et par hundrede meter derfra er også vild med at loppe rundt dernede. Måske jeg skal se om der kan blive tid til det næste gang jeg er i Aalborg :-D
Liselotte
20. februar 2017 at 12:05Det er i hvert fald hyggeligt :-)
Therese
14. februar 2017 at 12:49Det ser så hyggeligt ud. Jeg holder også af at ta’ ind og købe grønt og blomster sådan et sted. Heldigvis holder mange byer fast i torveweekend-traditionen.
Liselotte
14. februar 2017 at 17:44Ja, heldigvis. Israels Plads var fast bestanddel af min lørdag formiddag i mange år – altså engang for længe siden, da du knapt var født ;-)
Eva
14. februar 2017 at 06:03Det er skønt med den slags matkeder, – og dejligt at nogle orker at stå i kulden og sælge. Vi har Ingerslev Boulevard her i Aarhus med masser af handlende og både slagter, ost, brød og flere fiskemænd. Det er så skønt. Men helst på cykel, for det er svært at finde plads til bilen.
Liselotte
14. februar 2017 at 17:42Ja, den cykel ville også passe godt her i Aalborg, men det kommer vist ikke til at ske for mit vedkommende, Eva :-)
Randi Borup Jensen
13. februar 2017 at 18:29For mit vedkommende handler det også om, at det er begrænset, hvad jeg kan holde til at bære på, hvis jeg skal gå ret langt – det er rigtig ærgerligt, at det er blevet sådan.
Liselotte
14. februar 2017 at 17:43Det er samme problemstilling for mig og i kombination med en begrænset rækkevidde på gåben, er jeg bare nødt til at have bilen med mig :-)
Liselotte
13. februar 2017 at 16:05Jeg er ærgerlig over, at bystyret ikke synes at overveje, at de sender de handlende direkte i City Syd, når de ikke tilbyder flere p-pladser i centrum. Det er meget hyggeligere derinde, men jeg vælger det ofte fra, fordi jeg ikke orker at skulle lede efter en plads til bilen. Det er rigtig ærgerligt :-)
Randi Borup Jensen
13. februar 2017 at 11:32Der er lidt italiensk stemning over sådan et marked – det er virkelig skønt, jeg vil ønske, der var et tæt på os
Nørager bageri de levere lækkert brød og kager – jeg har været til en fest, hvor desserten var en masse små konditorkager derfra – uha da da det var noget farligt noget for kalorietælleren
De kære politikere vil gerne have bilerne jaget ud af byen, mon de tænker på de forretningsdrivende på det punkt – en ting er, at det koster penge at parkere i byen, men den anden er antallet af p-pladser – det er da betydelig mere hyggeligt at shoppe rundt inde i Aalborgs gader end i Storcenteret betonbyggeri, men det er nu engang betydelig nemmere og gratis at parkere derude.