Fra Pistoia til pitstop i Bayern til hygge & Landhaus Plendl

Vi landede hjemme på Tjørnevang i går aftes. Vi var kørt fra Pistoia lørdag morgen. Vi håbede, at vi undgik den værste ski-trafik, for i Norditalien er der stor tradition for at tage op i bjergene i weekenden og stå på ski, men vi håbede, at de var kørt allerede fredag, så der ville være god plads på vejen. Vi fik rimeligvis ret, for der var ikke irriterende meget trafik, så det gik i jævnt tempo.

Vi fik den smukkeste tur gennem Alperne. Op over Brennerpasset i solskin og med moderate mængder af sne. Intet på vejene. Kun drys i bjergene.

Brennerpasset er det nemmeste at forcere. Der er intet halsbrækkende ved turen gennem det. Ingen steder at holde vejret af skræk og ingen steder at klamre sig til sædet. Brennerpasset er stille, rolig og forudsigelig kørsel. Det er en smuk tur, men jeg må indrømme, at jeg glædede mig over, at vi tog turen ned over San Bernardino passet på vej sydpå. Ikke at det er på nogen måder farligt, men det er smukt som bare pokker og for øvrigt rigtig sjovt at køre i og så snittede vi jo lige Lugano Søen. Der er så utroligt smukt i det område og min drøm om Lago di Como er usvækket.

Vi skulle ikke helt hjem, men blot til et lille, smukt og utrolig hyggeligt hjørne af Bayern. Vi skulle nemlig besøge Annemette & Mads. Vi havde aftalt for flere uger siden, at vi skulle kigge indenom, når vi kørte hjem fra Toscana, ligesom vi gjorde det sidste år.

Vi blev fyrsteligt beværtet og hyggede os stort i deres selskab. På et tidspunkt kørte Mads og Kenneth ud for at tjekke os ind på vores overnatningssted; Landhaus Plendl. På vejen hjem provianterede de, så de landede med gode, italienske pizzaer og nøglerne til vores natlogi.

Sidst på aftenen takkede vi for en skøn eftermiddag og aften og kørte langt ud på landet, hvor vores værter for længst var gået i seng. Vi låste os selv ind, fandt vores værelse og efter en tandbørstning og synkron puderyst kravlede vi under skønne, varme dyner. Næste morgen skulle vi køre det sidste stykke hjem – 1.200 kilometer lå og ventede på, at vi vågnede friske og udhvilede.

Det gjorde vi. Efter en skøn og rigelig morgenmad serveret af en virkelig sød og snakkesalig værtinde, tog vi afsked og begav os hjemad.

Vi landede hjemme på gårdspladsen ved 20-tiden. Oline havde lavet mad til os og det var bare dejligt at se både hende og Oskar.

Vi har sovet godt. Rigtig godt. Vi har pakket ud. Jeg har ryddet op i mit strikkehjørne og det har betydet, at jeg har hæftet ender på mere end et stykke færdigt strik. Jeg har vasket det hele og det ligger nu til tørre. Turen til Pistoia og retur har resulteret i et sjal og to par vanter. Beskedent, men fine og lækre stykker strik. Jeg må vise det hele på et senere tidspunkt. Nu vil jeg finde sofaen. I morgen er igen arbejdsdag :-)