Et betagende smukt pitstop i Splügen, Alperne, Schweiz

Vi er i Toscana. Vi er forlængst landet i smukke, bløde bakker og vores program er skudt i gang. Det betyder, at vi har en lang række aftaler. Nogle er allerede eksekveret, mens andre stadig venter. Det er et puslespil at lykkes med at mødes med alle, men i år lykkes det og der er endda blevet plads til en dag (ikke aften) uden aftaler. Det er den, vi er stået sent op til.

Natten til mandag lykkedes det at overnatte i Alperne. Midt i sne og klingende frost fandt vi et skønt hotel. Indenfor lignede krostuen et cigarkasse og de lokale hilste godaften mens de svingede kæmpestore glas øl, da vi trådte ind fra kulden.

Vi fik et værelse helt oppe under taget og med en fantastisk udsigt til bjerge og pister. Det levede til fulde op til den drøm, jeg havde, da vi tog hjemmefra.

Efter at have hvilet en halv times tid enedes vi om, at det var nu, vi skulle gå en tur i byen. Mørket ville snart komme, så vi skyndte os i det varmeste tøj, vi kunne finde. Vi var ikke forberedte på minus 15 grader, så vi har set temmelig sjove ud i alle de lag, vi fik monteret. Jeg lignede i hvert fald en mumitrold.

Hvor var byen smuk …

Lige udenfor hotellet gik det opad og opad …

Mon ikke det brænde får dem gennem vinteren? I hvert fald rækker det da et stykke tid.

Vi mødte ikke mange på turen gennem byen. Kulden bed i kinderne, men dem vi mødte lyste op i et smil og hilste. Det var rigtig hyggeligt, synes jeg.

Selvfølgelig syntes jeg, at vi skulle op til kirken. Selvfølgelig fik jeg lokket Kenneth med ud på et eventyr, der blev en anelse for spændende, da vi skulle passere en skrænt i støvler, der ikke egner sig til sne. Det lykkedes, men ikke uden at holde vejret.

Vi gik ind i den mørke, varme kirke. Her kunne vi lige genvinde lidt kropsvarme, inden nedstigningen til hotellet og en solid gang aftensmad ventede. Vi var ved at være sultne og vi vidste, at kromutter stod klar til at stege og brase, når vi var tilbage, så det varede ikke længe, inden vi begyndte turen ned gennem Splügel, den fineste, lille by i Alperne, hvis du spørger mig.

Næste morgen tog vi afsted i minus 17° og fem timer senere ankom vi i blændende sol til plus 15°. Et skifte på 32° på så få timer. Imponerende, hvis du spørger mig.

Jeg er så glad for, at jeg fik min overnatning i frost og sne på et brunt alpehotel. Jeg er også glad for udsigten til en fridag.