14

FREDAGSLISTEN #2

Så er det pludselig fredag igen. Tiden løber og jeg løber med, men  F R E D A G S L I S T E N  er ikke mindre aktuel og i denne uge er tiden blandt andet gået med …

Fredagslisten er også Mandarine´s

  • Jeg forbereder: Tur ned gennem Europa. [icon name=”car” class=”” unprefixed_class=””] Vi skal ned og mødes med et udpluk af vores leverandører. Det er i Toscana og jeg kan da slet ikke forestille mig et skønnere sted at være på vej mod.
  • Jeg lytter til: Mads & Monopolet hver eneste lørdag formiddag. Jeg bruger tiden til strik, kaffe og masser af grin og snakke med Kenneth og Oline – hvis de er oppe, for det er ikke altid, at det er sådan. Så griner jeg bare med mig selv.
  • Jeg strikker: Stonehaven #2. Den første er allerede en yndling, men den blev voldsomt stor, så den er tørretumblet til rimeligvis at passe. Jeg strikker også halstørklæde i lækker kasmir-garn. Til bilturen til Italien vil jeg have opskriften på Woodland Tales – et par vanter, jeg allerede har strikket en gang, nemlig i søndags. De skal supplere de andre projekter, jeg når at smide i bilen til turen.
  • Jeg underholdes af: Strikkepodcast i mange forskellige udgaver. [icon name=”coffee” class=”” unprefixed_class=””] Jeg fandt sidste weekend Melody og jeg forelskede mig, da jeg i første afsnit kunne sidde og nyde, at det sneede i Riga, hvor franske Melody lige nu bor. Siden er jeg faldet i The gentle Knitter også, så der er basis for mange timer i godt selskab og der er andre på min liste, så det her har vist ingen ende.
  • Jeg fordyber mig: I en billedserie af [icon name=”camera-retro” class=”” unprefixed_class=””] hvordan 36 forskellige hjem spiser aftensmad.
  • Jeg anbefaler: At du fordyber dig yderligere i Lois Bielefeld. Mere er der ikke at sige om det.
  • Jeg vasker: Bjerge af vasketøj er løbet gennem mine hænder. Nogle uger er mere intense end andre og de sidste par uger har ikke levnet meget tid til vask, så der var et par bjerge at bestige og der er bløde bakker endnu, men jeg tager det roligt. Ingen går rundt uden tekstiler, så helt skidt er det ikke.
  • Jeg har fundet: Den perfekte lydbog  til turen ned og op gennem Europa. Jeg har besluttet, at vi skal lytte til Englene i Avignon af Bjarne Reuter.

Min weekend bliver hygge med familie og venner og så skal der pakkes kuffert. Det bliver godt.

Rigtig god weekend til dig.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide