8

Weekenden har været en god blanding

Weekenden har været en god blanding af afslappet ingenting og dejlige mennesker. I går formiddags sad jeg stille og vågnede langsomt ved bordet i køkkenet. Jeg gjorde det i godt selskab. Jeg så den 11. episode af Gentle Knitters serie af strikkepodcast. Jeg har ikke brugt denne form for underholdning før, men faldt i Melodys kanal lørdag og brugte nærmest hele dagen på at strikke, mens jeg lyttede til hendes sjove og hyggelige snakke om garn og alt det andet, der finder plads i hendes små tidslommer. Her fra havnede jeg så lige her …

Weekenden har været en god blanding - strikkepodcast, snak og dejlige mennesker

Jeg synes, at det er hyggeligt. Måske bliver jeg træt af det på et tidspunkt, men jeg har besluttet, at jeg må udforske det yderligere. Det er et godt supplement til Netflix og de lydbøger, som ellers ofte følger med mit strik og finder man de rigtige kanaler, er jeg sikker på, at de kan være meget inspirerende og indbyde til udforskning af nye strikketeknikker eller -modeller.

Jeg strikkede på vanter af Melody – eller Mandarine’s, som hun kalder sig på ravelry, hvor jeg oftest køber mine opskrifter. Jeg strikkede Woodland Tales og de blev så fine. Jeg mangler at hæfte ender og vaske dem, men så er de også klar til det kolde Toscana.

Vi er kun en uge fra Toscana nu og jeg holder øje med vejret ned gennem Europa. Der er sne forude, men vi holder af at køre og vi kører altid forsigtigt. Vi har god tid. Vi skal ikke skynde os. Jeg har bestilt hotel dernede, så det handler kun om at tage turen ned i det tempo, der passer til forholdene. Inkluderer de sne, tager vi det med. Vanterne har jeg i hvert fald klar :-)

Ser/lytter du mon strikkepodcasts og har du så nogen, du vil anbefale? Jeg holder af de personlige slags og jeg elsker, at jeg har fundet strikker, som både ligner og er forskellige fra mig. Det er godt at blive både strøget med og mod hårene nogen gange.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide