En lidt forsømt Triumph Spitfire bliver på en eller anden måde symbolet for Monpazier. Støvet og ikke helt så elsket, som den fortjener, ligger byen midt i Aquitaine og gør sig til. Måske for meget. Den er det sted i Dordogne, vi for første gang har følt, at det her er til ære for turisterne. Fyldt med butikker med souvenirs og trætte café-ejere, der vredladent og irriteret råber efter personalet, som også ligner nogen, der allerhelst var et helt andet sted, har byen ikke efterladt det bedste indtryk og alligevel er det den, jeg tænker på, når jeg umiddelbart tænker ferie.
Det hænger formentlig sammen med, at det var her, vi fandt en skøn restaurant sidste sommer. Vi ankom altid til byen hen under aften og trådte egentlig aldrig for alvor ind i byen, fordi restauranten lå i udkanten og bød sig til.
Vi har allerede truffet beslutning om 14 dage i Dordogne den kommende sommer. Vi kan ikke undvære den ro, der er langt ude på landet, hvor vi holder af at bruge tid på ingenting. Vi lejer os ind i et skønt, lille hus med egen pool, så det er den rene og skære luksus, hvis du spørger mig.
I år har jeg begrænset antallet af uger til to på samme plet. Så flytter vi os. Hvor vi flytter os hen, er endnu ikke besluttet, men selvfølgelig har jeg ikke glemt sidste års skønne dage ved Lac de Vassiviére, så det er da bestemt en mulighed med et gen-visit, men ellers er drømmen, at vi kører på tværs af Europa og i retning af Lago di Como. Langsomt og med god tid til de stop, der byder sig til, kunne jeg tænke mig, at vi tog hjem over Italien.
Tænk at jeg allerede har dele af sommerferien på plads. Jeg må længes. Jeg gider i hvert fald godt.
9 kommentarer
Catarina
7. januar 2017 at 11:19Vi snupper også Frankrig igen i år og måske vi havner i samme område, for vi blev endnu engang foreslet i endu en bid af det dejlige land. :-D
Liselotte
7. januar 2017 at 15:37Det er sådan det går, når man bevæger sig rundt i Frankrig, er jeg bange for :-)
Annette B. Christensen
6. januar 2017 at 10:58Jeg må på de varmeste anbefale dig en lille by i den nordlige del af Lago di Como.. Colico, hvor der er fred og ro og en formidabel udsigt over Como-søen. Viender der hvert eneste år, selvom jeg siger – nej, nu skal vi se noget andet.
Vi bor her: http://www.agriturismolafiorita.com/
Liselotte
6. januar 2017 at 11:21Tusinde tak for anbefalingen, Annette. Den er skrevet bag øret :-)
Vibeke Larsen
18. januar 2017 at 18:46Annette B. Christensen: Det ser så dejligt ud, det sted ved Como søen, du refererer til. Kan du sige noget om, hvordan man kommer i kontakt med dem? Det kunne godt blive vores sommerferiemål i år.
mormormedstiletter
5. januar 2017 at 20:58Det er dejligt at kunne gå i lang tid og glæde sig til sommerferien:-) Det har jeg altid nydt selv, men nu om stunder ved jeg at sommeren kommer til at foregå på vores skib, hvor vi bor fast hele sommerhalvåret, så det er mere som at flytte i sommerhus, hvis du forstår. Ikke at jeg ikke glæder mig, men det er ikke helt det samme som at have bestilt en rejse et sted hen og så gå og glæde sig til det, vel?
Signe
5. januar 2017 at 19:09Dejligt! Har også Frankrig i kikkerten i år, men har aldrig været der, så det er sin sag at finde ud af, hvor vi skal starte ;) Italien er fantastisk og smuk, så I får da alle tiders tur!
Pia
5. januar 2017 at 17:51Vi var i Frankrig for første gang sidste sommer – en skøn oplevelse. Vi kørte hjem “via” et ophold ved den italienske riviera og op mod Schweitz via Lago di Como – det var så utrolig smukt og vi lovede hinanden, at et år må turen gå lige præcis dertil. Så kan bestemt kun ønske god fornøjelse ☀
Tanni
5. januar 2017 at 17:21He he – det har vi også – og i samme retning (lidt inspireret af dine skønne billeder og opslag fra de forrige år). Tak for gode blogs ❤️