Julen 2016; et blink og væk var den

Julen er ved at være slut for vores vedkommende. Kenneth er på arbejde igen og jeg snupper tjansen med at rydde op og gøre hjemmet rart at vende tilbage til. Det betyder, at vi allerede har vinket farvel til vores jule-gæster og igen har taget hul på hverdagen (af en slags).

Julen var dejlig og lige efter mit hoved, men alt for kort, hvis du spørger mig. Jeg synes kun lige, at gæsterne nåede at lande, inden de igen pakkede bilen og måtte af sted sydover, men de traditioner, vi har i familien, holdt vi fast i – med undtagelse af en, vigtig ting; nemlig risalamanden 1. juledag om morgenen, mens hele huset sover. Så er vi et søskendepar, som gerne kaster os over skålen med rester.

I år var der rester, men de var sat udenfor og en bageplade var lagt over skålen for ekstra beskyttelse. Den var blæst ned og resten er historie, men ingen risalamande den morgen …

Til gengæld var vi – som vi plejer – på kirkegården og besøge Alexanders gravsted. I år ankom vi lidt tidligere, end vi hidtil er kommet. Der var stadig lys tilbage, så vi skulle ikke famle os frem, men til gengæld havde de tændte lys langs kirkegårdens stier ikke helt den effekt, de plejer at have.

Efter at have tændt lys ved Alexander spadserede vi videre ned gennem kirkegården. Vi går en tur omkring fars gravsted også, og i år var ingen undtagelse. De ligger ikke langt fra hinanden. Ganske få meter faktisk.

Spadsereturen op gennem kirkegården på vej mod bilen var hyggelig. Det er en ganske særlig dag at være derinde. Der kommer mange denne aften, for at sætte lys og mindes dem, de har mistet og savner. Mange er smukt klædte, for de er på vej til julefest og der er altså bare en helt fantastisk stemning. Man hilser på hinanden og det er i grunden rigtig hyggeligt.

Den blå time var indledt, da vi forlod kirkegården, for at returnere til bilen.

Vi kørte ad bagvejen hjem. Op ad Skovbakkevej og ind bagom ad Søndre Skovvej. Det er en smuk tur og vi passerede Mølleparken med udsigtspunkt ned over Aalborg, Limfjorden, Egholm og Gjøl. og Annemette mente aldrig, at hun havde været der tidligere. Det passer ikke. Vores minicykler har mere end én gang ført os derop, da vi boede i Vestbyen, men underligt nok husker jeg virkelig meget og Annemette næsten intet fra vores fælles barndom. Godt hun har mig ;-)

Hjemme igen blev vi mødt af Heidi og Kenneth, som var godt i gang med jule-middagen. Vi fik gås af allerbedste slags. Vokset op et sted, hvor den kun har fået kærlighed, smagte den, så nisserne sang. Ud over gåsen (fjerkræ) skal der – traditionen tro – være en flæskesteg. Den må gerne tweekes lidt, så Kenneth havde fyldt den med alskens godt og den smagte fantastisk. Til dessert er vi helt traditionelle. Næsten da, for ikke alle er enige i valget af saucen, men det bliver nu aldrig anderledes her. Når man først har prøvet Amaretto-kirsebærsauce, går man ikke tilbage, er vores faste overbevisning.

Bagefter var der træet, julesangene, kaffen, portvinen og gaverne. Åh ja, alle gaverne. Sikke fantastiske gaver. Hver og én af dem var perfekt.

Julen var skøn. Alt for kort, men skøn. Jeg vil ikke bytte ♥