Så landede vi midt i juleferien. Forpustede, rundtossede og en smule slidte, men som vi da er klar til at tage hul på skønne dage med plads til grin, god mad, god glögg, masser af spil og ikke mindst familien, vi elsker.
Lillesøster Annemette og svigerinde Heidi er på vej nordpå og med i bilen er naturligvis Irma, Oskars søde kusine. Vi skal tilbringe nogle dejlige dage sammen og vi ved, at der kommer rusk og regn, men Tjørnevang bugner af gode sager, varme og masser af de spil, vi elsker at spille, så vi er så klar til at holde jul. Vi mangler bare lige at købe ind til den …
Juletræet er i hus. Det er det fineste træ. Kenneth har virkelig gjort det godt denne gang. Harmonisk og akkurat til loftet står det i stuen og venter på den sidste pynt. Vi har haft meget spas med at få det i juletræsfoden, for stammen er kraftig og foden ikke helt samarbejdsvillig, men vi fik krammet på det hele til sidst.
Vi har ikke været meget hjemme denne december og når vi har, har det været arbejde, der har båret aftenerne, så det er et mindre julemirakel, at her rent faktisk hersker ro og fin julestemning. Lidt gran, stearinlys, nybagte småkager og en stor portion saltmandler bærer langt i den henseende og så er det i virkeligheden sådan, at det er mennesker frem for ting, der definerer min jul.
Traditioner er til for at håndhæves og Kenneths glögg er én af dem.
Jeg har lige talt med Annemette. De er godt på vej. Der er traditioner at håndhæve og derfor er der en fastlagt rute med små stop, som må og selvfølgelig skal følges, for at det, for dem, bliver rigtig jul. Vi følger dem undervejs og selvfølgelig har vi sat glöggen over. Røde kinder er også juletradition her i familien og dem får man med sikkerhed af Kenneths glögg, som også giver sådan et mildt, blødt skær til verden. Det kan vi vist alle bruge denne jul.
Jeg mangler at pakke julegaverne ind. Det er en disciplin, jeg elsker, så det er ren hygge.
I år har vi fundet gaver, som ingen ønsker. Det er noget nær en tradition også. Vi giver ikke gaver, som er uønskede, men gaver, vi tror, kan gøre modtager glad. Det betyder, at gaverne sjældent er at finde på ønskesedler og sådan kan vi godt lide det.
Solen skinner. Der er ikke skyggen af vinter derude og sådan bliver det vist i denne omgang. Grøn jul. Det er godt kørevejr og så afventer vi lige yderligere omkring den julestorm, de snakker en smule om. Indenfor er der godt og varmt, trygt og hyggeligt, så det går.
Der er udsigt til dejlige fridage. Jeg er klar til at nyde dem maksimalt.
14 kommentarer
Catarina
25. december 2016 at 15:32Et forsinket men meget velment glædelig jul til alle jer i Aalborg :-)
Lene Thellufsen
25. december 2016 at 13:12Også glædelig jul fra mig – vi kender ikke hinanden personligt, men jeg følger din blog med stor fornøjelse.
I vores familie har vi taget gaver op til overvejelse. Ikke at vi dropper dem, men ønskesedler er fra i år kun til inspiration. Faktisk var det meget mere spændende at se, hvad modtagerne sagde til de gaver, man selv havde udtænkt. Og sjovere at købe gaverne.
Håber I nyder juledagene
Dortheivalo
24. december 2016 at 20:36Og du og dine ønskes også en rigtig glædelig jul fra julemandens eget land.
ingegerd
24. december 2016 at 13:16Glædelig jul og tak for et år med mange gode blogindlæg, som jeg har nydt i fulde drag :-)
Tina Nymann
23. december 2016 at 21:15Rigtig meget glædelig jul her fra mig i de andalusiske bjerge:-)
Tine
23. december 2016 at 17:41Rigtig glædelig jul til dig og din famile og nære – både til dem på jorden og dem i himlen ❤️
Mette
23. december 2016 at 16:26Rigtig glædelig jul til jer alle fra os i Hals :-)
Mia
23. december 2016 at 14:11Glædelig jul til jer også❤️ Vi er også landet godt i det Sønderjyske hos familien på Enggården hvor julen fejres i år
Randi
23. december 2016 at 13:45Rigtig glædelig jul til dig og din familie!
Annie hartvig
23. december 2016 at 12:55Vi er også på vej nordpå for at holde jul og ferie i et lækkert sommerhus
Glædelig jul og hils omkring
Knus Annie❤
A+K/VenterPaaVinBlog
23. december 2016 at 12:21Rigtig glædelig jul!
Som anbefaling, må I prøve at lave Jamie Olivers glögg en dag – hold op den er god (:
– A
Fríða
23. december 2016 at 12:20I önskes alle en glædelig jul med kærlighed og varme i hjertet.
Karin
23. december 2016 at 12:01Rigtig glædelig jul til jer alle og dejligt i får nogle dage til at hygge og falde lidt ned på. :-)
rita dresler graversen
23. december 2016 at 11:52Kære Liselotte … tak for alle dine gode ord – du rammer på en fin og empatisk måde, dét at være menneske på godt og ondt … her er ikke noget med at fremhæve egen formåen ved at nedgøre andre … og så er det altid en nydelse at læse dit smukke sprog … uden reklamer – også tak for det!
Rigtig glædelig jul til dig og dine – nyd de velfortjente fridage, mens nogen af vi andre – med glæde – går på job i sundhedsvæsenet
Varme julehilsner fra Rita