Vi nåede et besøg på Louisiana, da vi var på Sjælland i sidste weekend. Vi boede lige i baghaven, så det var så oplagt, at bruge en frieftermiddag på at kigge forbi.
Stedet er utrolig smukt i sig selv, så der er al mulig grund til et besøg, hvis du er i nærheden. Vi nød, at vi fandt tiden til et besøg og så bar jeg over med lillesøster Annemette, som ind imellem var som et barn, der kedede sig. Hun og jeg deler ikke samme tilgang til kunst, men det er nu altid sjovt og berigende at dele med hende alligevel. Nogle af hendes indvendinger og meget af hendes undren, kan jeg sagtens forstå, men jeg tror bare, at det handler om at være til stede i nu’et og nyde den oplevelse, et stykke kunst giver. Hun er nok ikke helt enig, men sådan er det skønt og horisontudvidende at dele med dem, der ser verden fra et andet hjørne, end dit eget.
Meget gjorde indtryk …
Jeg var specielt vild med to udstillinger. Den ene; Taryn Simons An American Index of the Hidden and Unfamiliar, gav indblik i en ukendt verden og ikke mindst gav den næring til nye tanker, anderledes måder at dreje en sandhed på og så gav den mig chancen for at lære nyt. Jeg var vild med den udstilling og brugte lang tid på billederne og de medfølgende tekster.
Det var først ved et af de sidste billeder, at jeg opdagede, at der ved siden af den engelske tekst (som jeg læste) var en dansk oversættelse.
Den anden udstilling, som virkelig gav mig en oplevelse, var Daniel Richters Lonely Old Slogans. En udstilling fuld af kraft, som sprang lige ind i min sjæl og gav genlyd. Jeg blev både glad og urolig af de eksplosivt farverige billeder og jeg ville aldrig trives i daglig selskab med dem, men de var skønne. Helt igennem fantastiske og de trak dybe spor i mig.
Der går formentlig år, inden jeg næste gang kommer på Louisiana, men jeg glæder mig allerede.
5 kommentarer
Pernille
29. december 2016 at 16:55Jeg har været på Louisiana flere gange – sidste gang for alt for længe siden. Alligevel var første gang nok den gang, der ramte mig dybest.
Jeg var ikke særlig gammel og museet husede en udstilling om Pompei. Min mor havde en plakat af en reproduktion fundet, da byen blev gravet frem fra den massive ophobning af lava fra det store vulkanudbrud. Jeg tror hun havde den inden besøget men efterfølgende kom den til at betyde alverden. Mellem mange, mange forskellige museumsgenstande var en flok aftryk af mennesker, støbt i hulrummene, der var opstået lige der, midt i virvaret, hvor byen gik til grunde og befolkningen forsvandt. Afstøbninger i menneskestørrelse med menneskedetaljer og blidt sovende ansigter. Sådan husker jeg dem, og sådan vil de for evigt være afstøbt i min hukommelse.
Sidse
22. december 2016 at 18:59Jeg følte mig godt nok også ramt af Daniel Richter. Helt ind i sjælen, hans billeder var så umådelig mættede med min egen ungdom på flere planer. Det var vildt.
Havde en klient med, som jeg havde givet en Louisiana tur i fødselsdagsgave. (81år). Hun var henrykt. Og begejstret.
Jeanette Renting
17. december 2016 at 13:39Oh Louisiana, det er et skønt univers. Vi har været der 2 gange. Den anden gang efter spørgsmålet af sonnen. Det glædede mig utroligt. Så fik vi at vide at de har nydt vores besøger til museer i deres ungdomsferier.
Kaja
15. december 2016 at 16:24Som barn, – i starten af tresserne, kørte jeg sammen med min familen fra Vestjylland og til Frederikshavn for at tage på ferie i Norgen. Når vi kom til landet igen, ville min far til Skagen og os børn ville bare hjem. Vi viste hvad turen til Skagen indebar, – endnu en nat i telt og så et besøg på Skagens museum. Vi hadede det.
Som voksen vovede jeg mig atter ind på museumet i Skagen. Det var fantastisk at opleve at det min far havde fortalt om billederne stadig lå gemt i mine erindringer.
I dag er jeg min far så dybt taknemmelig, – han holdt ud og fik os med ind i dette skønne univers – kunsten.
Liselotte
15. december 2016 at 16:41Ja, nogle af os får åbnet ind til glæden ved kunst. Andre finder andet, de nyder lige så meget og sådan er vi mennesker heldigvis forskellige, men hvor er det en sød historie med din far og oplevelsen af, at hans fortællinger kunne findes frem nu. Det var en gave, han forærede jer. I vidste det bare ikke :-)