Hverdag er også fredag og efter den kommer lørdag

Hverdag er en blandet landhandel. Fredag er også hverdag, men den er særlig. Jeg sidder på kontoret det meste af dagen, mens jeg svagt kan høre, hvad der foregår i butikken. Ind imellem er jeg inde for at hjælpe, afløse eller bare hilse på, men ellers sidder jeg og arbejder med alle de opgaver, der er mine. Jeg kan tage fotos, skrive tekster eller opdatere forskellige steder. Jeg arbejder måske på at udforme labels, nyhedsbreve eller idéer til nye tiltag, mens jeg lytter til radio.

Udenfor hører jeg biler ankomme, parkere og siden forlade pladsen igen. Jeg sidder for nedrullede persienner. Jeg bor på et hjørnekontor med vinduer på to sider. Store vinduer med massivt lysindfald og normalt elsker jeg den slags, men lige netop her giver det hovedpine i kombination med alt mit skærmarbejde, så jeg husker at nyde, at den tidlige mørkning giver mulighed for en times tid med kig ud i verden. Sidst på eftermiddagen kan jeg åbne for persiennerne uden at blive blændet. Der er altså lidt godt ved vinterens komme.

I dag er der frost ude. Jeg er heldig, at jeg ikke behøver at skulle derud. Jeg kan blive indenfor i varmen, hvor en stak kvæder venter på at blive forvandlet til marmelade og chutney, mens jeg lytter til Mads & Monopolet. Jeg sender Kenneth efter forsyninger, mens jeg begynder at veje kvæder af til de to projekter.

Vi er mest til chutney. Marmeladen er skøn og man kan komme i en afhængighedsforhold til den, men chutney er lige os. Vi vælger altid osten over desserten. Vi er til det sure og salte, så jeg ved allerede, at den får ben at gå på. Kvædechutney har jeg aldrig lavet, men jeg er helt sikker på, at den bliver fantastisk, fordi kvæden bare er en vidunderlig frugt. Jeg tror, at jeg laver rigeligt.

Lørdag er godt i gang og jeg er fan.