Julerier er det småt med

Julerier er det småt med, når det kommer til min arbejdsplads, men det kommer vel i takt med, at vi finder os til rette med den nye butik. Vi har nok at se til i disse dage, for alt er nyt og der opstår hele tiden nye, u-forudsete udfordringer, som skal håndteres i en fart og når de opstår. Vi løber spidsrod mellem pakning, maskinhus og de andre praktiske opgaver, der er på en arbejdsplads som Garnudsalg, så julepynten må vente en tid endnu.

Der er dog blevet plads til en ledestjerne. Sådan en, som kan lede mig på vej – håber jeg. En stjerne, der kan vise vejen, når jeg ind imellem synes, at det hele bliver lidt uoverskueligt eller når jeg føler, at jeg er ved at drukne i opgaver, der har det med at hobe sig op i disse dage. Jeg kigger op over skærmen og får øje på stjernen og den minder mig om, at intet er så vigtigt, at jeg ikke lige kan tage mig tiden til at trække vejret helt ned i maven.

På et senere tidspunkt kommer vel overskud til kalenderlys, julesange og spas, men lige nu holder alle tungen lige i munden og vi har bare verdens sejeste personale, for de er åbne overfor alt det nye, der kræver en del af dem også. De er seje. Virkelig seje.

Jeg er godt brugt, når jeg går hjem. Godt og vel brugt. Jeg ville ønske, at jeg så kunne prale af at sove godt om natten, men det er ikke tilfældet. Jeg er stresset for øjeblikket og det afspejles i nattesøvnen. Jeg vågner med et sæt og har hjertebanken og er sikker på, at jeg har glemt et eller andet. Det varer et par sekunder, inden min bevidsthed lander i min seng og forstår, at jeg bare er lige her under en varm dyne og ikke har glemt det mindste. Herefter går der alt mellem ti minutter og det halve af natten, inden jeg igen sover. Det er ikke godt og det skal adresseres.

Jeg skal have ferie. Juleferie. Det bliver godt, men først en skøn december til at skylle stress og dårlig nattesøvn af med. Det skal nok lykkes :-)