6

Se min kjole, den er grøn som græsset …

Det er ikke fordi, jeg ikke får strikket for øjeblikket. Slet ikke. Jeg får bare ikke taget billeder af det og jeg får ikke dokumenteret de forskellige projekter, men jeg vil prøve at indhente lidt af det forsømte de næste dage.

Jeg har strikket småting op til udstilling i butikken. Det har stået på den sidste måneds tid og det er ikke fordi, jeg har haft ret meget strikketid, men små ting tager nogen gange kortere tid at strikke, end de større projekter. Derfor har jeg blandt andet nået at strikke denne lille, fine kjole i vores skønne Blackhill Linwool. Kjolen er grøn som græsset, let som en sky og bare rigtig fin.

Kjole fra Baby it's cold outside af Susie Haumann

Kjolen er fra Susie Haumanns Baby it’s cold outside. Ikke nogen ny bog, men den er spækket med opskrifter, som stadig holder og kjolen ovenfor er supersød og i garnet er den blevet rigtig lækker, let og virkelig skøn.

Kjole fra Baby it's cold outside af Susie Haumann

Kjolen er strikket i den største størrelse og den har været sjov at strikke, fordi der hele tiden sker lidt med det mønstrede skørt.

Kjole fra Baby it's cold outside af Susie Haumann

Jeg strikker jo hele tiden til Mormor-Kassen™, som kom til live på en sommerferie for år tilbage. Anne og jeg havde alle pigerne med og selvfølgelig strikkede vi. Gerne småt. Oftest blev det foræret væk, men i stedet enedes vi om, at vi ville etablere Mormor-Kassen™, som skulle rumme småt, lækkert strik, som kunne hentes frem den dag, vi blev mormødre. Anne er lige blevet mormor. Jeg er sikker på, at der er kigget dybt i kassen. Topper er allerede nu iklædt lækkert hjemmestrik og jeg mærker, at jeg glæder mig endnu mere til, at det engang bliver min tur.

Kjolen her er nu mere ment som inspiration i Garnudsalg, men hvem ved? En skønne dag …

Hvis du har lyst til at læse mere om kjolen, kan du gøre det lige her.

Du vil sikkert også kunne lide